|
For smartphones: Om det engelske flyvevåben
|
Luftkrigen over England 1940 - 41 Royal Air Force Historie og organisation |
|||||||||||
|
2015-08-12
Indeks for afsnit
Send kommentarer: |
Luftkrigen over England i 1940-41 (kaldet "Slaget om England") var en krig alene mellem England og Tyskland. Luftkrigen var sidste fase af Slaget om Vesteuropa, som Hitler startede den 10. maj 1940. Efter at have besejret Holland, Belgien og Frankrig i maj / juni, fortsatte Hitler med en luftkrig mod England. Den varede til maj 1941. Den tabte han.
Emner i afsnittet:
1. RAF's historie Beskrivelsen koncentrere sig om jagerforsvarets - RAF Fighter Command's - udvikling og historie indtil 1940. RAF Bomber Command er kort omtalt i punkt 1.8. 1.1 Fly i Første Verdenskrig Blandt de nye våben under Første Verdenskrig var fly og luftskibe. Fly og luftskibe spillede generelt set kun en marginal rolle under Første Verdenskrig, men piloternes aktioner i luften vandt til gengæld stor opmærksomhed. De dygtigste piloter til at skyde fjendens fly ned blev omtalt som "aces" på dansk esser, og de var beundret uanset hvilken side, de kæmpede på. Det lykkedes tyskerne under Første Verdenskrig at gennemføre et mindre antal bombeangreb med fly og luftskibe mod England. Disse angreb havde ikke nogen afskrækkende virkning. Men England tog angrebene som var et forvarsel om, hvad fremtidige krige kunne bringe. Fly ved Vestfronten blev især benyttet som observationsfly, Hen imod 1918 havde hver side et par tusinde fly, hvis væsentligste rolle var at fungere som observationsfly for artilleriet, men de udførte også andre observationsopgaver. De var derfor underlagt de respektive hære. På engelsk side var de flyvende enheder organiseret i the Royal Flying Corps - RFC. Det var blevet dannet i 1912. RFC blev organiseret i to "Wings" en Army Wing, underlagt hæren - the Royal Army - og en Naval Wing underlagt flåden - the Royal Navy. Det store antal observationsfly på Vestfronten bevirkede, at der opstod kamp mellem de to sider om luftrummet. Det var vigtigt at hindre modparten i at observere. Jagerfly blev derfor udviklet til at skyde fjendes fly ned. Men luftkampene i sig selv havde - i modsætning til Anden Verdenskrig - ingen væsentlig indflydelse på krigens forløb. Den 1. april 1918 - mens krigen endnu rasede - blev flyvevåbnet - Royal Air Force - RAF - dannet som selvstændig våbenart organisatorisk på linje med hæren - the Royal Army - og flåden - the Royal Navy. Ligesom hæren - med sit War Office - og flåden - med sit Admiralty, fik flyvevåbnet også sit eget ministerium - Air Ministery - med en civil minister udpeget af premierministeren. Det var i det sidste år af Første Verdenskrig, der sluttede den 11. november 1918. England var det første land, der fik et flyvevåben som selvstændig våbenart. Før 1940 havde England ikke noget egentligt forsvarsministerium - et fælles ministerium for de tre våbenarter. Der var et ministerium for flåden - admiralitetet - the Admiralty, - et ministerium for hæren - the War Office og luftforsvarsministeriet - the Air Ministry. Alle tre ministeriers ministre var civile og indsat af premiereministeren. Ved sin indsættelse som premierminister den 10. maj 1940 oprettede Churchill et forsvarsministerium. De tre værns ministerier fortsatte som selvstændige ministerier under det nyoprettede forsvarsministerium - Ministery of Defence. Churchill overtog selv stillingen som forsvarsminister sammen med sin stilling som premierminister.
1.2 Royal Air Force skabes og udvikles efter Første Verdenskrig Ved afslutningen af Første Verdenskrig havde det nydannede RAF 3000 fuldt operationsklare fly til disposition ved fronterne i Frankrig og Belgien, og de havde yderligere store reserver af fly hjemme i England. Efter Verdenskrigen, efter at Tyskland var blevet afvæbnet i 1919, og Rusland på grund af revolutionen ikke længere var nogen militær stormagt, var det kun Frankrig, der militært set kunne true England. En sådan forværring af forholdet mellem de to lande blev dog umiddelbart anset for at være urealistisk. Spørgsmålet var derfor, hvad skulle England bruge et selvstændigt flyvevåben til. Svaret var, at det nyoprettede flyvevåben selvstændigt skulle kunne løse konflikter i Det Engelske Imperium alene ved, at der blev truet med eller gennemført luftbombardementer. Eksempelvis spillede RAF en afgørende rolle ved krigen i Afghanistan i 1918 ved at bombe Kabul. Under Første Verdenskrig havde Royal Flying Corps vigtigste funktioner været observationsflyvninger og artilleriobservation for hæren. Bombeangreb mod de tyske stillinger ved fronten blev forsøgt, men de havde ikke haft den store effekt. Efter RAF's dannelse den 1. april 1918 begyndte planlægningen af egentlige luftbombardementer af tysk infrastruktur. RAF's bombeangreb på Tysklands industri og transportsystem var først begyndt at tage form i 1918, men våbenstilstanden i 1918 stansede disse angreb, før de nåede ud over de sporadiske forsøg. Først i de sidste måneder af Første Verdenskrig var et egentligt brugbart bombefly blevet færdigudviklet. Det nye RAF's fremtidige hovedfunktion skulle være selvstændigt at kunne udføre strategisk bombning - terrorbombning - over en modstanders eget landområde for på den måde at nedkæmpe modstanderen ved at ødelægge industri og transportsystemer, og moralsk, ved at terrorbombe byer. Lord Trenchard var chef for flyverstaben - Chief of the Air Staff - i praktisk taget hele perioden fra RAF's oprettelse i 1918 til 1930. Han var ivrig tilhænger af de ideer om strategisk bombning til at nedkæmpe en modstander, som det var beskrevet i Giulio Douchets bog "Command of the Air". Begrundelsen var, at et effektivt forsvar mod strategisk bombning var ikke anset for at være mulig i 1920'erne - "bombeflyene vil altid komme igennem". De vigtigste argumenter for Douchets synspunkt om bombeflyene i 1920'erne var,
Selv da radarsystemer dukkede op i 30'erne til at alarmere jagerflyene, lagde RAF's Air Staff fortsat hovedvægten på bombeangreb som det bedste luftforsvar172. Og den del af RAF, der havde bombeflyene, blev i 1930'erne den foretrukne karrierevej for officerer i RAF. Først i december 1937 vinder daværende Minister for Coordination of Defence Thomas Inskip støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber. Det vigtigste mål for RAF blev nu at kunne forsvare engelsk luftrum mod fjendtlige bombefly med sit nyoprettede Fighter Command.
1.3 Englands jagerforsvar - Fighter Command - i historisk perspektiv Kronologi indtil 1941- vigtige punkter er med rødbrun typografi. I 1922 og 1923 blev der fremlagt en plan for, hvilken rolle Royal Air Force skulle spille i forsvaret af England. Hovedvægten blev lagt på en (mod)offensiv med bombeangreb over en modstanders territorium for at nedkæmpe hans infrastruktur. Pr. 1. januar 1925 etableredes en egentlig kommandostruktur til at forsvare selve Englands territorium mod luftangreb. Organisationen opdeltes i fire områder: Bombing, Fighting, Special Reserve og Auxilary Air Force. Hovedvægten var fortsat lagt på bombning over modstanderens territorium som det bedste forsvar. Den 30. januar 1933 udnævntes Hitler til rigskansler. Den 15. maj 1933 blev det tyske flyvevåben Luftwaffe oprettet i al hemmelighed.171. Den 26. februar 1935 oprettedes det tyske flyvevåben Luftwaffe officielt, og
Den 16. marts 1935 genindførte Hitler værnepligten i
Tyskland. Begge dele i strid med Versaillestraktaten af 1919. Se
afsnittet
Den 29. maj 1935 fløj en prototype af den tyske jager Messerschmitt Bf 109 for første gang. Se afsnittet 
Flytyperne.
Den 7. marts 1936 rykkede tyske militære enheder ind i det demilitariserede Rhinland - i strid med såvel Versaillestraktaten som Locarnopagten, - uden at hverken Frankrig eller England reagerede.
Den 3. juni 1936 blev Luftwaffes
generalstabschef Walther Wewer dræbt ved en flyulykke. Efter hans død opgav Luftwaffe at satse på at have en
kampstyrke af firemotores bombefly til strategisk bombning - ifølge Douchets
teorier. Se afsnittet
Luftwaffe satsede fra 1936 i stedet på at opbygge en
taktisk kampstyrke af lette bombefly med det primære mål at kunne støtte
hæren under dens fremrykning. Denne satsning var en stor
fordel ved angrebet på Vesteuropa i maj 1940, men viste sig at være
mindre fordelagtigt ved Luftwaffes angreb under Blitzen fra september 1940 til
maj 1941. Se
1.4 Englands jagerforsvar organiseres i Fighter Command Den 14. juli 1936 besluttede det engelske ministerium for luftforsvar - Air Ministry - at reorganisere det engelske luftforsvar, som deltes op i fire "Commands": Bomber Command, Fighter Command, Coastal Command og Training Command. Daværende Air Marshal Hugh Dowding blev udnævnt til chef for Fighter Command med titel af Air Chief Marshal. De enkelte chefer blev ansvarlig for planlægning og udvikling af hver deres Command. Den 16. november 1936 blev de første enheder af Luftwaffe stationeret i Spanien som legion Condor for at assistere general Franco i Den Spanske Borgerkrig.
Den 26. april 1937 terrorbombede legion Condor den spanske by Guernica
med bl.a. lette bombefly af typen He111 - samme flytype,
som i vid udstrækning blev anvendt af Luftwaffe under Blitzen over
England i 1940. Se afsnittet
I december 1937 vandt Minister for Coordination of Defence Thomas Inskip støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber. Dvs. at Fighter Command's evne til at forsvare engelsk luftrum var vigtigere for England end Bomber Command's evne til udslette Tyskland. Air Chief Marshal Hugh Dowding, der var blevet chef for Fighter Command i 1936, lagde herefter maksimalt pres på Air Counsil for at få moderne jagerfly og et effektivt varselssystem for luftangreb. I december 1937 modtog Fighter Command de første moderne monoplan jagere af typen Hurricane. I juni 1938 modtog Fighter Command de første jagere af typen Spitfire.
Den 29. september 1938 blev München aftalen underskrevet.
München aftalen "om fred i vor tid" blev underskrevet
af England, Frankrig, Tyskland og Italien. Se afsnittet
I februar 1939 modtog Luftwaffe de første jagere af typen Messerschmitt Bf 109E, her omtalt som Me109. Det var overvejende denne type Me109 jager, som deltog i Battle of Britain i sommeren og efteråret 1940. Lige før starten på Anden Verdenskrig havde Luftwaffe efterhånden udviklet sig til at være verdens største og mest moderne flyvevåben, og nu med kamperfaringer fra Den Spanske Borgerkrig. I februar 1939 blev der fastlagt et mål for Fighter Command's størrelse. Den skulle omfatte en styrke på 53 eskadriller173 jagerfly til at forsvare England mod bombeangreb. Tallet 52 omtales også i forskellige sammenhænge som målet. Denne jagerstyrke blev anset for at være tilstrækkelig til at forsvare og helst afvise et angreb med bombefly, som hovedsagelig ville starte fra Ruhr-området i Tyskland. Det var den korteste afstand mellem Tyskland og England. Den 1. september 1939 startede Tysklands sit angreb på Polen. I historisk lys bliver dette anset for at være starten af Anden Verdenskrig i Europa. Den 2. september 1939 overførtes de to første af Fighter Commands Hurricane eskadriller til Frankrig. RAF opretter en flyverkommando i Frankrig - RAF Advanced Air Striking Force, - som efterhånden kommer til at bestå af jagerfly fra Fighter Command og bombefly fra Bomber Command. Den 3. september 1939 erklærede England og Frankrig krig mod Tyskland. De sidste polske militære enheder kapitulerede den 6. oktober 1939
1.5 Fighter Command i kamp Den 29. november 1939 skød en af Fighter Commands Spitfire fly for første gang under Anden Verdenskrig et tysk fly ned over engelsk luftrum - - det var et He111 bombefly. I februar 1940 var det integrerede engelske radarbaserede varslings- og kampledelsessystem for flyangreb klar til brug. Det blev kaldt Dowding systemet, og var baseret på en kæde af radarstationer og et observatørkorps.
Systemet blev den afgørende faktor for Luftwaffes manglende evne til at
nedkæmpe Fighter Command i august og september 1940. Se evt.
Den 9. april 1940 angreb Tyskland Danmark og Norge. Danmark kapitulerer samme dag. Den 10. maj 1940 angreb Tyskland Vesteuropa, landene Holland, Belgien og Frankrig. Den 10. maj 1940 blev Winston Churchill i England udnævnt til både premierminister og øverste forsvarsminister. I perioden fra 2. september 1939 til 14. maj 1940 var der i alt blevet overført 6 eskadriller af Hurricane jagere fra Fighter Command i England til RAF's Advanced Air Striking Force i Frankrig. Chefen for Fighter Command Air Chief Marshal Dowding var imod overførsel af jagereskadriller fra England til Frankrig. Dowding skulle afgive jagereskadriller til Frankrig selv om Fighter Command i England endnu ikke var kommet op på den styrke på 53 eskadriller, som Air Council i februar 1939 anså for nødvendig for at kunne forsvare engelsk luftrum mod angreb med tyske bombefly. Den 14. maj 1940 gennembrød den tyske hær den franske hærs forsvarslinje - ved Meuse floden - ved Sedan, og de tyske panserstyrker rykkede hurtigt frem mod Kanalkysten. I de følgende dage blev Fighter Command beordret til at sende yderligere 32 Hurricane jagere - svarende til to eskadriller - til Frankrig. Den 14. maj 1940 anmodede den franske premierminister Reynaud om, at yderligere 10 eskadriller jagerfly ville blive overført til Frankrig. Churchill var positivt stemt for at sende flere jagerfly til Frankrig og lovede den franske premierminister at sende yderligere jagereskadriller. Det fik Dowding til at anmode om foretræde for krigskabinettet, der blev ledet af Churchill. Dowding ville redegøre for konsekvenserne for luftforsvaret af England, hvis der skulle sendes yderligere jagereskadriller til Frankrig.
Om detaljer fra mødet se
Efter mødet skrev Dowding et brev til luftforsvarsministeriet - Air Ministry - om situationen. Brevet blev bragt med kurer til ministeriet, der - på grund af indholdet - selvfølgelig måtte sende et kopi til Churchill. Det var naturligvis Dowdings hensigt med brevet. I brevet advarer Dowding meget udførligt om konsekvenserne for luftforsvaret af England, hvis der sendes flere jagereskadriller til Frankrig, og slutter brevet af på følgende måde: "But if the Home Defence Force is drained away in desperate attempts to remedy the situation in France, defeat in France will involve the final, complete and irremediable defeat of this country." Brevet opbevares på RAF's akedemi i Cranwell. Se en kopi af brevet på
1.6 Evakueringen fra Dunkerque Den 26. maj 1940 starter evakueringen af den engelske hær fra Dunkerque tilbage til England. Luftwaffe var udset til at stoppe evakueringen, men måtte opgive efter to dage og overlade det til den tyske hær at rykke ind i Dunkerque området og stoppe evakueringen.
RAF Fighter Command sendte jagereskadriller fra
baser omkring Dover området i England til at kæmpe mod Luftwaffe over
Dunkerque området for at beskytte evakueringen mod tyske flyangreb. Se
afsnittet
Den 4. juni 1940 slutter evakueringen fra Dunkerque. Den 7. juni forlader de sidste allierede styrker Norge. Den 17. juni 1940 anmoder Frankrig om våbenstilstandsforhandlinger. Den 25. juni 1940 træder våbenstilstanden mellem Frankrig og Tyskland i kraft, England er nu alene i krig med Tyskland indtil april 1941.
1.7 Battle of Britain og Blitzen
Den 1. juli 1940 giver Hitler Luftwaffe ordre til
at nedkæmpe RAF Fighter Command forud for en tysk invasion af England - Unternehmen
Seelöwe (Operation Sea Lion). Se afsnittet
Den 10. juli 1940 er den "officielle" engelske startdato for Battle of Britain / Slaget om England.
Den 13. august 1940 iværksætter Luftwaffe Unternehmen Adlerangriff (Operation
Eagle Attack) mod RAF Fighter Command og dets infrastruktur ifølge Hitlers ordre. Se
afsnittet
Den 7. september 1940 skiftede Luftwaffe strategi. Målet for luftkrigen mod England
skiftedes fra at nedkæmpe RAF Fighter Command og dets infrastruktur til
terrorbombning - kaldet Blitzen - mod London og andre engelske byers c
ivilbefolkning. Luftwaffe forventede under disse aktioner at kunne skyde så mange af
Fighter Commands jagere ned, at Fighter Command reelt vil blive nedkæmpet. Se
afsnittet
Den 15. september 1940 udførte Luftwaffes sit sidste store kombinerede dag- og natangreb mod
London. Dagangrebene mod London gav for store tab for Luftwaffe. Natangrebene som terrorbombning fortsatses indtil den
16. maj 1941. Se afsnittet
Den 16. eller 17. september 1940 udsatte / aflysete Hitler den planlagte invasion af England. Unternehmen
Seelöwe (Operation Sea Lion). Årsag: RAF
Fighter Command var endnu ikke nedkæmpet, og den planlagte invasion af England måtte aflyses på grund af det
kommende efterårs- og vintervejr. Se afsnittet
Den 17. oktober 1940 indkaldte Air Ministry til et møde "to discuss major day tactics in the fighter force".
Ideen med mødet var at introducere den såkaldte "Big Wings" taktik
indenfor Fighter Command.
Se afsnittet
Den 31. oktober 1940 var den "officielle" engelske slutdato for Slaget om England / Battle of Britain.
Den 14. november 1940 udførte Luftwaffe et omfattende natligt terrorbombeangreb
mod byen Coventry. Se afsnittet
Den 25. november 1940 blev Air Chief Marshal Dowding fyret som chef for RAF Fighter Command og erstattet af Air Marshal Sholto Douglas. Se
afsnittet
Den 18. december 1940 blev Air Vice-Marshal Park fyret som chef for RAF Fighter Command
Group 11's område - London og det sydøstlige England - og
erstattet af Air Vice-Marshal Leigh-Mallory fra Group 12. Se
afsnittet
Den 20. december 1940 starter RAF Fighter Command luftoffensiven Operation Rhubarb
over den franske kanalkyst. Se evt.
Den 9. januar 1941 startede RAF Fighter & Bomber Command Operation Circus over
det nordvestlige Frankrig. se evt.
Den 29. januar 1941 gennemførte Fighter Command et krigsspil for at afprøve den nye "Big Wing" taktik. Udgangspunktet for krigsspillet var situationen den 6. september 1940. Krigsspillet resulterede i en fiasko for den nye "Big Wing" taktik. Krigsspillet blev ikke gentaget, og "Big Wing" taktikken blev aldrig afprøvet i praksis over England, idet Luftwaffe ikke længere udførte større dagangreb med bombefly mod England.
Den 16. maj 1941 gennemførte Luftwaffe et sidste
natligt terrorbombeangreb under
Blitzen - et mindre angreb - mod Birmingham. Se
evt.
Den 22. juni 1941 iværksatte Hitler sit angreb på Sovjetunionen. Hitler havde brug for hele sit flyvevåben - Luftwaffe - til denne aktion.
1.8 RAF Bomber Command Fra starten af RAF i 1918 indtil midten af 1930'erne var hovedmålet for RAF at kunne nedkæmpe en angriber / modstader ved at (terror)bombe hans byer, industri og øvrige infrastruktur ved en form for knockout aktion. Lord Trenchard var chef for flyverstaben - Chief of the Air Staff - i praktisk taget hele perioden fra RAF's oprettelse i 1918 til 1930. Han var ivrig tilhænger af de ideer om strategisk bombning til at nedkæmpe en modstander, som det var beskrevet i Giulio Douchets bog "Command of the Air". Bortset fra nogle få aktioner i nærorienten i forbindelse med Englands tilstedeværelse havde RAF ikke været i aktion siden Første Verdenskrig. Den tilspidsede politiske og militære situation efter Hitlers magtovertagelse i 1933, fik den første Minister for Coordination of Defence i 1936 - Thomas Inskip - til at genoverveje RAF's mål. I december 1937 vandt han - som nævnt ovenfor - støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber. Dvs. at Fighter Command's evne til at forsvare engelsk luftrum var vigtigere for England end Bomber Command's evne til udslette Tyskland. Indtil RAF Bomber Command startede sin store bombeoffensiv mod Tyskland i 1942, kom den til at spille en mindre væsentlig rolle i forhold til RAF Fighter Command. Bombeeskadriller var blevet stillet til rådighed for RAF Advanced Air Striking Force (AASF) i Frankrig i 1939 og 1940. Ved tyskernes angreb den 10. maj 1940 blev de sat ind for at bombe broer over Meuse floden og Albertkanalen. Aktionerne blev en fiasko for bombeeskadrillerne. Flertallet af bombeflyene blev skudt ned af tysk luftværnsartilleri eller eller tyske jagerfly, uden at de fik ødelagt en eneste bro. En enkelt lille - men bemærkelsesværdig - aktion fra RAF Bomber Command fik dog øjensynlig store konsekvenser: Tyske bombefly tabte under angreb på London området natten den 23 / 24. august 1940 sine bomber uden for deres målområde, der var Londons havneområde. Bomberne ramte en beboelsesområde i det østlige London. Episoden fik Churchill til at beordre RAF Bomber Command på en terrorbombeaktion mod Berlin den 24 / 25. august 1940. Denne aktion ødelagde ligeledes kun nogle få bygninger i et beboelsesområde. Men Hitler blev rasende over denne opgradering af luftkrigen, og det fik den konsekvens, at Luftwaffe fik ordre til at skifte strategi i luftkrigen over England. Nu skulle målet for Luftwaffes indsats ikke længere være RAF Fighter Commands fly og infrastruktur, men den engelske civilbefolkning i form af massiv terrorbombning.
Terrorbombningen over England - se afsnittet
Se punkt 1.7.
2. RAF's organisation i august 1940
|
|||||||||||
|
Organisationsplanen på .pdf format
|
||||||||||||
