Startside

Efterspillet

Offensiven 1941

Bemærk venligst: Beskrivelserne af personerne her er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa, herunder Battle of Britain, Blitzen eller umiddelbart tilhørende begivenheder.

Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i deres tjenesteforløb.

Startside

Efterspillet

Offensiven 1941

Bemærk venligst: Beskrivelserne af personerne her er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa, herunder Battle of Britain, Blitzen eller umiddelbart tilhørende begivenheder.

Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i deres tjenesteforløb.

Startside

Efterspillet

Offensiven 1941

Hvem er hvem - på allieret side - fra Slaget om Vesteuropa i 1940

 en kort beskrivelse af nøglepersonerne

Bortset fra oplysninger om fødsels- og dødsår og en meget kort karrièrebeskrivelse er beskrivelserne indskrænket til kun at omfatte personens hovedindflydelse på årsagerne til og begivenhederne i slagene om Vesteuropa og England.

Personbeskrivelser på tysk side se Ledere Tyskland

Anvendte betegnelser:

klik på forbogstavet for personens efternavn  på linjen herunder  

A B C D E F G J H I L M N P R S T W

Vejledning til beskrivelserne:

Militære rang: På navnelinjen ses den rang, de pågældende havde før / under Slaget om Vesteuropa.

Organisationsplaner: org-plan

For sammenligning af RAF's og Luftwaffes militære grader se  Ordliste

Yderligere persondata om lederne i RAF:  - med rang af Air  Commodore og derover - kan evt. hentes på:      http://www.rafweb.org/Cdrs_Alp_ind.htm    (koder er ikke nødvendige - klik evt. annuller)

Bemærkningen "Douchet tilhænger": referer til Douchets teorier se  forsvarsstrategien pkt. 1.2.

A

Aitkin  -   Max Aitkin   (kaldet Lord Beaverbrook)  Minister of Aircraft Production

født 1879 i Canada, død 1964,   han var i maj 1940   61 år gammel.

I en kort periode - under Battle of Britain - var Beaverbrook medlem af Churchills krigskabinet - the War Office - som Minister for Aircraft Production. Beaverbrook havde ingen militær eller industriel baggrund.  Se org-plan.

Churchill udpegede sin ven Beaverbrook til en ny stilling som Minister for Aircraft Production. Churchill kendte Beaverbrook som en meget dynamisk personlighed og ejer af flere engelske aviser, bl.a. the Daily Express.  Ved sit meget uforsonlige og fremturende lederegenskaber fik Beaverbrook bl.a. gennemtrumfet, at produktionen af jagerfly til Fighter Command blev langt ud over de planlagte.

Beaverbrook overtog stillingen som Minister of Supply i maj 1941. Ministry of Supply havde ansvaret for koordinere forsyningssituationen for alle tre værn, hæren, flåden og flyvevåbnet, men eksisterede ikke desto mindre på linje med Ministry for Aircraft Production indtil 1946.

Beaverbrools søn var jagerpilot i Fighter Command.

 

Attlee  -  Clement Attlee   (The Earl Attlee)

født  1883, død 1967,  han var i maj 1940   57 år gammel.

Ved starten af Hitlers angreb på Vesteuropa - den 10. maj 1940 - blev Attlee optaget i Churchills krigskabinet, the War Cabinet som repræsentant for Labour partiet.  Se org-plan.

Attlee havde været leder af Labour partiet siden 1935. Den 10. maj 1940 dannede Churchill en samlingsregering mellem de konservative og arbejderpartiet. Attlee var med i krigskabinettet indtil krigen sluttede i 1945. I krigskabinettet var han Churchills  stedfortræder.

Krigskabinettet traf alle de nødvendige dag til dag beslutninger for at føre krigen. Foruden Churchill som leder var Attlee, Chamberlain, Greenwood og Halifax medlemmer af krigskabinettet i foråret og sommeren 1940.

I slutningen af maj 1940 sikrede Attlee i krigskabinettet - sammmen med Greenwood -, at Churchills holdning til at afvise ethvert forsøg på forhandlingsløsning med Hitler blev gennemtrumfet. Dette var på trods af Lord Halifax's og Chamberlains ønsker om at afprøve forhandlingsmulighederne for at undgå fortsat krig i Europa^60,72.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig i 1945 vandt Labour partiet parlamentsvalget og Attlee blev valgt til premierminister.

 

B

Bader  -  Squadron Leader Douglas Bader  (Sir)

født 1910, i tjeneste 1928 - 1946, død 1982,  han var i maj 1940   30 år gammel.

Under Battle of Britain fungerede Bader som Squadron Leader i Fighter Command Group 12 under Air Vice-Marshal Leigh-Mallory. Bader var ophavsmanden til diskussionen om "Big Wings". se evt.   Forsvarsstrategien  og/eller  Efterspillet.

Bader var en meget beundret flyverhelt, der fløj som jagerpilot under Battle of Britain til trods for, at han havde fået amputeret begge ben efter en flyulykke i 1931. Bader udgik fra RAF i 1933, men genindtrådte i 1939. Bader var således kun 12 år i service hos RAF, heraf 3 år i tysk krigsfangenskab.

Baders fly blev skudt ned under RAF's luftoffensiv mod Luftwaffe i august 1941, og han var tysk krigsfange resten af krigen. Se evt. Offensiven 1941.

Omfattende biografier se Noter nr. 13 og 14.

Om Bader se evt. en.wikipedia.org/wiki/Douglas_Bader.

 

Beaverbrook  -  Lord Beaverbrook     se Aitkin

Billotte - General Gaston-Henri Billotte

født 1875, i tjeneste 1896 - 1940, dræbt ved et færdselsuheld den 23. maj 1940, han var i maj 1940 65 år gammel.

Under Slaget om Vesteuropa fra 10. maj 1940 var Billotte chef for den 1. franske armégruppe, der bestod af  1., 2., 7., og 9. franske arméer og det engelske BEF. Fra den 12. maj tillige af den belgiske hær. Se evt. organisationsplan.

 

Brand  -  Air Vice-Marshal  Quintin Brand  (Sir)

født 1893 i Sydafrika, i tjeneste 1913 - 1943, død 1968,  han var i maj 1940   47 år gammel.

Under Battle of Britain var Quintin Brand chef for Fighter Command Group 10. Han var chef for Group 10 indtil juli 1941, altså indtil kort tid efter Blitzen var afsluttet.

Quintin Brand rejste til England i 1915, og straks efter ankomsten blev han optaget i the Royal Flying Corps. I 1918 blev Brand chef for den netop oprettede eskadrille "No 151 Squadron", en natjager eskadrille. Quintin Brand skød selv 4 tyske Gotha bombefly ned over England i 1918.

Quintin Brands Group 10 udgjorde i 1940/41 luftforsvaret for det sydvestlige England. Under Battle of Britain var modstanderen Luftwaffes Luftflotte 3 under ledelse af  Generalfeldmarschall Hugo Sperrle.  Group 10's område rummede flere store fabrikker for fly, flymotorer og andet militært udstyr. Det var - efter Group 11's  - det område, der hyppigst blev angrebet af Luftwaffe under  Battle of Britain.

Mellem Quintin Brand som chef for Group10 og Vincent Park i Group 11 var der et forbilledligt samarbejde under hele Battle of Britain.  Group 10 ydede al den assistance til Group 11, som kunne forventes under omstændighederne.

Quntin Brand modtog - meget bemærkelsesværdigt - ikke nogen særlig form for udmærkelse for sin indsats i Battle of Britain. Han var - ligesom Vincent Park fra Group 11 - a "colonial".  Han støttede Parks og Dowdings ideer til, hvordan Battle of Britain skulle udkæmpes. Han blev overflyttet til chefposten for en flyverskole i juli 1941, og han blev sendt på pension som 50-årig i 1943. Han flyttede tilbage til det sydlige Afrika. Se evt.  Efterspillet.

Hans adelstitel var en anerkendelse fra hans indsats i den første flyvning fra England til Sydafrika i 1920.

Bemærk venligst: Beskrivelserne af personerne her er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa, herunder Battle of Britain, Blitzen eller umiddelbart tilhørende begivenheder. Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i deres tjenesteforløb.

C

Chamberlain  -  Neville Chamberlain

født 1869, død november 1940,   han var i maj 1940   70 år gammel.

Chamberlain blev udnævnt til premierminister i England i 1937, efter at forgængeren Baldwin var trådt tilbage. Chamberlain arbejdede ihærdigt for at undgå en kommende konflikt med Hitlers Tyskland. Han undertegnede München aftalen i 1938 med Hitler for at undgå konflikter i Europa.

Til trods for Chamberlains tilsyneladende meget eftergivende politik overfor Hitler støttede han meget ihærdigt initiativerne på at styrke Englands luftforsvar.

Da Hitler trods München aftalen i 1938 alligevel angreb Polen den 1. september 1939, erklærede England og Frankrig krig mod Tyskland den 3. september 1939.

På grund af Englands mislykkede forsøg på at komme Norge til hjælp ved Tysklands angreb i april 1940, trådte Chamberlain tilbage som premierminister den 10. maj 1940. Han blev som premierminister erstattet af Winston Churchill, men han fortsatte som medlem af samlingsregeringen.

Efter den 10. maj fortsatte Chamberlain ligeledes som medlem af Churchills krigskabinet - the War Cabinet. Se org-plan.

Krigskabinettet traf alle de nødvendige politiske dag til dag beslutninger for at føre krigen.

I slutningen af maj 1940 sikrede Attlee i krigskabinettet - sammmen med Greenwood -, at Churchills holdning til at afvise ethvert forsøg på forhandlingsløsning med Hitler blev gennemtrumfet. Dette var på trods af udenrigsminister Lord Halifax's og Chamberlains ønsker om at afprøve forhandlingsmulighederne for at undgå fortsat krig i Europa^60,72.

Chamberlain fortsatte i samlingsregeringen og krigskabinettet indtil sin død i november 1940.

 

Churchill  -  Winston Churchill  (Sir)   Prime Minister

født 1874, død 1965,  han var i maj 1940   65 år gammel.

Churchill blev udnævnt til premierminister den 10. maj 1940, samme dag som Hitler startede sit angreb mod Vesteuropa. Churchill overtog posten som premierminister efter Chamberlain. I forbindelse med sin indsættelse oprettede han stillingen som forsvarsminister, som han også selv overtog.

Churchill var premierminister og forsvarsminister under hele Anden Verdenskrig indtil juli 1945.

Churchill sammensatte straks ved sin tiltrædelse en speciel ministerstab - krigskabinettet - - the War Cabinet. Den bestod i første omgang af fire politikere foruden ham selv.  De fire andre medlemmer var: Attlee, Chamberlain, Greenwood og Halifax. Se  org-plan.

Krigskabinettet traf alle de nødvendige politiske dag til dag beslutninger for at føre krigen.

I slutningen af maj 1940 sikrede Attlee i krigskabinettet - sammmen med Greenwood -, at Churchills holdning til at afvise ethvert forsøg på forhandlingsløsning med Hitler blev gennemtrumfet. Dette var på trods af Lord Halifax's og Chamberlains ønsker om at afprøve forhandlingsmulighederne for at undgå fortsat krig i Europa^60,72.

De tre værn - flåden, hæren og flyvevåbnet - havde indtil den 10. maj 1940 haft hver sin minister. De tre værns ministerier blev opretholdt, men nu underlagt forsvarsministeren. Churchill var - som nævnt - selv forsvarsminister såvel som premiereminister indtil 1945.

Indtil Frankrigs våbenstilstandsaftale med tyskerne den 22. juni 1940 var Churchill i tæt kontakt med den franske premierminister Reynaud. Churchill besøgte Frankrig to gange i perioden indtil våbenstilstanden, Reynaud besøgte England den 26. maj 1940.

I de første dage efter Hitlers angreb på Vesteuropa efterkom Churchill den franske regerings anmodning om overførsel yderligere eskadriller af Englands RAF Fighter Commands jagerfly til frontafsnittene i Frankrig.

Dette medførte en kraftig kritik fra Dowding, chefen for Fighter Command. Han så sit omhyggeligt organiserede jagerforsvar af engelsk luftrum smuldre væk.  Dowding reagerede ved at skrive et brev til Air Ministry, hvori han kraftigt imødegik yderligere overførsel af jagereskadriller til Frankrig.

Se evt. Dowdings brev til Air Ministry  www.battleofbritain1940.net/document-7.html.

Dowdings brev fik den konsekvens, at de fleste af Fighter Commands jagereskadriller hurtigst muligt blev trukket tilbage fra Frankrig til England.

Trods Dowdings alvorlige kritik af Churchills beslutninger, udtrykte Churchill selv stor beundring for Dowdings ledelse af det engelske luftforsvar i Battle of Britain. Se Churchills værk om Anden Verdenskrig¹³⁷.

På grund af pres fra flere sider accepterede Churchill dog nødtvunget, at Dowding blev fyret den 25. november 1940, efter sejren i Battle of Britain. Churchill sørgede dog for, at Dowding blev adlet i 1943, da Fighter Commands rolle som forsvarer af engelsk luftrum næsten var udspillet. Se evt.  Efterspillet.

Omfattende biografier se Noter nr. 1, 15, 16 og 20.

 

D

de Gaulle - se unde G

Douglas  -  Air Marshal Sholto Douglas   (The Lord Douglas of Kirtleside)

født 1893, i tjeneste 1914 - 1947, død 1969,  han var i maj 1940   47 år gammel.

Douglas var Deputy Chief of Air Staff under Battle of Britain. Douglas blev udnævnt til chef for Fighter Command fra 25. november 1940. Vedr. overtagelsen af chefposten for Fighter Command se evt.  Efterspillet.

Douglas havde siden 1936 været ansat i Air Ministry, og siden 1938 beklædt posten som Assistant Chief of Air Staff, senere som Deputy Chief of Air Staff.

Douglas var tilhænger af en mere offensiv strategi fra Fighter Commands  side, selv om det i august 1940 var svært at se, hvor kræfterne til at gennemføre en sådan strategi skulle komme fra. Efter at Battle og Britain var udkæmpet og Fighter Command var kommet på benene igen, opstod muligheden for en offensiv strategi. Se evt. Offensiven 1941.

Douglas blev afløst som chef for Fighter Command ved årsskiftet 1942/43 og overtog posten som chef for RAF i mellemøsten med hovedkvarter i Ægypten med rang af Air Chief Marshal.

Ved det følgende årsskifte 1943/44 overtog han posten som chef for Coastal Command i England, en post, der normalt besættes med en officer med den lavere rang af Air Marshal.

Douglas var en dygtig og vellidt administrator, men han opnåede ikke at lede nogen afgørende militære aktioner under Anden Verdenskrig. Alligevel blev han pr. 1. januar 1946 udnævnt til Marshal of the RAF - en ærestitel - på grund af hans indsats under krigen^{53, 54}.

Set fra Air Ministrys side må Douglas nok betegnes som en yderst loyal Air Ministrys mand, i modsætning til hans forgænger i Fighter Commands chefstol Dowding.

Omfattende biografi se Noter nr. 53.

 

Dowding  -  Air Chief Marshal Hugh Caswall Tremenheere Dowding   (The Lord Dowding of Bentley Priory)

født  1882 i Skotland, i tjeneste 1900 - 1942, død 1970,  han var i maj 1940   57 år gammel.

Dowding var arkitekten ved opbygningen af RAF Fighter Command, og arkitekten bag sejren i Battle of Britain.  Dowding var chef for RAF Fighter command i maj 1940.

Dowding kan strengt taget ikke betegnes som selve sejrherren i luftslagene i Battle of Britain. Den titel tilkommer Air Vice-Marshal Park, chef for Group 11. Praktisk taget alle Luftwaffes angreb under Battle of Britain var rettet mod Parks område, og han måtte i praksis minut for minut træffe alle de taktiske afgørelser, der var nødvendige for at imødegå angrebene. Luftkrigsførelsen levnede ikke tid til nogen form for konsultationer eller stabsmøder, om hvordan det enkelte angreb skulle imødegås.

Dowding blev udnævnt til chef for Fighter Command ved reorganiseringen af RAF den 14. juli 1936. Han fungerede som chef indtil 25. november 1940, hvor han blev fjernet fra posten.  Vedr. hans fratræden fra chefposten se evt.  Efterspillet.

Fighter Command var ved dets oprettelse i 1936 ikke anset for at være den vigtigste Command i RAF. Det var Bomber Command. Dette ændrede sig i slutningen af 1937. I 1936 var Thomas Inskip blevet udnævnt til  Minister of Coordination of Defence.  I december 1937 vandt Inskip støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber.

Dowding havde stået for hele udviklingen af Fighter Command fra dets oprettelse i 1936. Dowding satsede meget kraftigt på udvikling af hurtige monoplan jagere som Hurricane og Spitfire, og på udvikling af et radarbaseret varslings- og kampledelsessystem.

Chief of Air Staff  Newall forlængede Dowdings chefperiode på ubestemt tid i månederne før Battle of Britain.

I maj 1940 satsede Churchill og Air Ministry kraftigt på, at Fighter Command skulle forøge sin indsats i Frankrig mod de fremrykkende tyske hære. Men på grund af sin sikre og kompromisløse holdning lykkedes det Dowding i maj og juni 1940 at bevare et Fighter Command i England stærkt nok til at England vandt Battle of Britain, og Hitler derfor måtte opgive en invasion af England.

Se evt. Dowdings brev til Air Ministry  www.battleofbritain1940.net/document-7.html   vedr. overførsel af yderligere jagereskadriller til Frankrig.

Dowdings ledelse af Fighter Command indsats i Battle of Britain fik under kampene Churchills højeste anerkendelse¹³⁷.

Fighter Command sejrede i september 1940 over Luftwaffe med den smallest mulige margin, og fik derved Hitler til at opgive et invasionsforsøg af England i september 1940.

På trods af en henstilling fra den engelske konge - George VI - fik Dowding ikke tildelt ærestitlen Marshal of RAF. Ifølge Secretary of the State for Air Sinclair var denne titel forbeholdt officerer, der havde fungeret som Chief of Air Staff - bortset fra den loyale Sholto Douglas.

Churchill sørgede dog for, at Dowding blev adlet som Baron i 1943, året efter hans fratræden. Dowding valgte som adelsbetegnelse:  Lord Dowding of Bentley Priory.  Bentley Priory var navnet på Fighter Commands hovedkvarter i 1940.

Omfattende biografier se Noter nr. 11, 19 og 20.

 

E

Evill - Air Vice-Marshal Douglas Evill   (Sir)

født 1892, i tjeneste 1914 - 1946, død 1971,  han var i maj 1940   48 år gammel.

Under Battle of Britain var Ewill Senior Air Staff Officer for Dowding i Fighter Commands hovedkvarter i Bentley Priory.

Foruden at være den, der dagligt analyserede resultaterne af Fighter Commands indsats i Battle of Britain, var Ewill kraftigt engageret med rapportskrivning i forbindelse med striden mellem Park og Leigh-Mallory om Big Wings. Se evt.  Efterspillet.

Ewill var Vice-Chief of Air Staff under Air Ministry fra 1943 - 1946.

 

F

Freeman -  Air Chief Marshal Willfrid Freeman   (Sir)

født 1888, i tjeneste 1908 - 1945, død 1953,  han var i maj 1940   52 år gammel.

Under Battle of Britain var Freeman Air Member for Development and Production i Ministry of Aircraft Production under Lord Beaverbrook.

Freeman arbejdede tæt sammen med Lord Beaverbrook under Battle of Britain. Freeman havde siden 1936 beskæftiget sig intenst med spørgsmål vedrørende udvikling og produktion af fly, og han havde stor indflydelse på udviklingen og indkøbet af Hurricane og Spitfire flyene.

Freeman blev den 5. november 1940 udnævnt til Vice-Chief of Air Staff. I 1942, efter af Beaverbrook var blevet Minister of Supply, blev Freeman igen overført til  the Ministry of Aircraft Production, nu som Chief Executive.

Freeman havde ligeledes stor indflydelse på udviklingen af de meget succesrige flytyper Lancaster og Mosquito, samt indkøbet og videreudviklingen af den amerikanske Mustang jager til RAF.

("Douchet tilhænger")*)

 

G

Gamelin - Général d'armée Maurice Gustave Gamelin

født 1872, i tjeneste 1893 - 1940, død 1958,  han var i maj 1940   69 år gammel.

Under Slaget om Vesteuropa var Gamelin chef for den franske hær i de første 9 dage - fra starten den 10. maj 1940 til han blev afskediget den 18. maj 1940 - og erstattet af Waygand.

Ved starten på det tyske angreb start den 10. maj 1940 lod han de franske  1., 7. og 9. arméer sammen med den engelske hær rykke ind i Holland og Belgien. De franske og engelske hærstyrker skulle forsøge at standse den tyske Hærgruppe B ved en linje fra Breda i Holland, langs Dyle floden til Namur ved Meuse floden. Se evt. kort Vesteuropa.pdf.

Ved den disposition blev hele Nordfrankrig "tømt" for effektive franske hærenheder. Ved den tyske Hærgruppe A's gennembrud ved Sedan nogle dage senere kunne hærgruppens panserenheder praktisk taget uden modstand på 6 dage rykke tværs over Nordfrankrig ud til Den Engelske Kanal.

Derved blev de 3 franske arméer og den engelske hær indkredset med ryggen til Den Engelske Kanal. Hærenhederne kunne ikke kæmpe sig ud af indkredsningen.

Gamelin blev afskediget dagen før den tyske Hærgruppe A nåede Kanalkysten ved Abbéville.

 

de Gaulle - Oberst Charles André Joseph de Gaulle

født 1890, i tjeneste 1912 - 1944, død 1970,   han var i maj 1940   61 år gammel.

de Gaulle var oberst i den franske hær, da tyskerne angreb den 10. maj 1940. Som chef for en reserve kampvognsdivision forsøgte han den 17. og 19. maj 1940 at angribe den tyske Hærgruppe A's fremrykkende panserdivisioner i flanken sydfra, men forsøget mislykkedes.    de Gaulle blev udnævnt til Brigadier Général få dage senere, en titel han beholdt resten af livet.

 

Georges - General Alphonse Joseph Georges

født 1875, i tjeneste 1897 - 1940, død 1951,  han var i maj 1940 64 år gammel.

Under Slaget om Vesteuropa fra 10. maj 1940 var Georges næstkommanderende i den franske hær under general Gamelin og øverstkommanderende for alle de engelske og franske hærenheder i det nordøstlige Frankrig. Se evt. organisationsplan.

Den 18. maj 1940 blev han afskediget samtidigt med general Gamelin. I tiden før den 10. maj 1940 var general Georges modstander af general Gamelins plan for forsvaret af Nordfrankrig. Især var han modstander af, at den 7. franske armé rykkede op til Breda i Holland ved angrebets start den 10. maj 1940.

 

Gort - General John Standish Surtees Prendegast Vereker   (Lord Gort)

født 1886, i tjeneste 1904 - 1945, død 1946,  han var i maj 1940   54 år gammel.

Under Slaget om Vesteuropa var Gort chef for BEF - British Expeditionary Force - i Frankrig.  Som chef for BEF i Frankrig var han underlagt såvel den franske hærchef Gamelin indtil den 18. maj,  derefter Waygand indtil evakueringen fra Dunkerque, men også den engelske regering i London.

Bortset fra et sporadisk gennembrudsforsøg ved Arras nåede BEF i Nordfrankrig ikke at komme i egentlig aktion mod den tyske hær, før styrken skulle dække sin egen tilbagetrækning til Dunkerque. Trods ordre fra general Waygand, om at medvirke til etablering af et egentligt modangreb sydpå, traf Gort den 25. maj egenhændigt sin beslutning om ikke at medvirke til etableringen af dette angreb. Se evt.  Dunkerque.

Gort traf derefter egenhændigt en række beslutninger vedrørende BEF's tilbagetrækning mod Dunkerque, beslutninger som efterfølgende blev godkendt af både den britiske generalstab i England og regeringen i England.

Umiddelbart før sin død i 1946 blev Gort adlet til Viscount.

 

Greenwood  -  Arthur Greenwood

født 1880, død 1954,   han var i maj 1940   60 år gammel.

Greenwood var stedfortræder for arbejderpartiets leder Attlee fra 1935 til 1945. Greenwood var med i samlingsregeringen efter 10. maj 1940. Sammen med Attlee, Chamberlain og Lord Halifax var han med i Churchills krigskabinet - the War Office - i foråret og sommeren 1940.  Se org-plan.

I slutningen af maj 1940 sikrede Attlee i krigskabinettet - sammmen med Greenwood -, at Churchills holdning til at afvise ethvert forsøg på forhandlingsløsning med Hitler blev gennemtrumfet. Dette var på trods af Lord Halifax's og Chamberlains ønsker om at afprøve forhandlingsmulighederne for at undgå fortsat krig i Europa^60,72.

Greenwood trak sig ud af samlingsregeringen i 1943.

Bemærk venligst: Beskrivelserne af personerne her er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa, herunder Battle of Britain, Blitzen eller umiddelbart tilhørende begivenheder. Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i deres tjenesteforløb.

H

Halifax  -   1st Earl of Halifax -  kaldet Lord Halifax -  se  Wood

Harris - Air Vice-Marshal Arthur Travers Harris  (Sir)

født 1892, i tjeneste 1914 - 1945, død 1984,  han var i maj 1940   48 år gammel.

Under Battle of Britain var Harris chef for Bomber Command Group 5, og deltog ikke i Battle of Britain.

Fra november 1940 var Harris Deputy Chief of the Air Staff, og blev i februar 1942 chef for Bomber Command, en stilling han fortsatte i indtil krigens afslutning i 1945.

Harris er efter krigen blevet beskyldt for at have iværksat terrorbombningen af de tyske byer med det formål at nedbryde befolkningernes moral og derved fremskynde en afslutning af krigen.

Harris gik ind for terrorbombning.  Men initiativet og ordren til at iværksatte terrorbombningen af tyske byer kom "oppefra", dvs. fra Churchill og Chief of Air Staff, Air Chief Marshal Portal. Harris var den, der skulle udføre ordren som chef for Bomber Command.

Som reaktion på beskyldningerne fratrådte han sin stilling som chef for Bomber Command i september 1945, og flyttede til Den Sydafrikanske Union. Han blev i 1946 tildelt ærestitlen Marshal of the Royal Air Force, og da Churchill kom tilbage til magten som premiereminister i 1953, blev han adlet som Baronet.

I

Inskip - Thomas Inskip  Minister of Coordination of Defence

født 1876, Minister of Coordination of Defence 1936 - 1939, død 1947,   han var i maj 1940   64 år gammel.

Thomas Inskip var jurist.  Han havde før 1936 ikke beskæftiget sig med forsvarsanliggender.

(Hans udnævnelse blev populært karakteriseret som den særeste udnævnelse siden den romerske kejser Caligula ville udnævne en hest til konsul.)

Thomas Inskip er mest husket for sin argumentation til fordel for RAF Fighter Command overfor RAF Bomber Command.

I december 1937 vandt han støtte for sit synspunkt, at RAF's hovedrolle ikke skulle være at lamme en eventuel fjende med et "knock-out blow" af bomber, men at hindre en fjende i at lamme England med et "knock-out blow" af bomber.

Dvs. at Fighter Command's evne til at forsvare engelsk luftrum var vigtigere for England end Bomber Command's evne til udslette Tyskland. 

Ironside - General William Edmund Ironside   (1st Baron Ironside)

født 1880, i tjeneste 1899 - 1940, død 1959,  han var i maj 1940   60 år gammel.

Under Slaget om Vesteuropa i maj 1940 var Ironside generalstabschef for den engelske hær - CIGS - Chief of the Imperial General Staff.

Ironside havde et dårligt samarbejde med general Gort, chef for BEF - British Expeditionary Force i Frankrig.  Han fratrådte som generalstabschef den 27. maj 1940, og  blev erstattet på posten af general Dill.

Ironside var meget opfarende og utålmodig. Han havde meget lidt tilovers for den franske hærledelse. Hans kontroversielle ideer og meninger viste sig efterfølgende ofte at have været korrekte.

J

Johnson - Pilot Officer James Edgar (kaldenavn "Johnnie") Johnson

født 1915, i tjeneste 1939 - 1966, død 2001,  han var i maj 1940   25 år gammel.

Johnnie Johnson deltog ikke som aktiv pilot under Battle of Britain på grund af en skade. Efterfølgende blev han den allierede pilot, der har nedskudt flest tyske fly under luftkampe i Anden Verdenskrig.

Johnnie Johnson startede i Squadron Leader Douglas Bader's eskadrille som kamppilot i 1941. JJ blev forfremmet til Flight Lieutenant i september 1941, til Squadron Leader i september 1942, til Wing Commander i marts 1943, til Air Commandore 1960 og til Air-Vice Marshal i 1965.

Johnnie Johnson er kendt for to bøger om luftkrigsførelse:  Den ene om luftkampteknik fra Første Verdenskrig indtil Falklandskrigen i 1982. "The Story of Air Fighting"⁵¹ , den anden "Glorious Summer"⁵⁶ om Battle of Britain.

Om situationen for den i 1940 daværende Air-Vice Marshal Keith Park sagde Johnnie Johnson:  "He was the only man who could have lost the war in a day or even an afternoon".

 

L

Leigh-Mallory  -  Air Vice-Marshal Trafford Leigh Mallory  (Sir)

født 1892, i tjeneste 1914 - 1944, dræbt ved et flystyrt i Alperne 1944,  han var i maj 1940   48 år gammel.

Under Battle of Britain var Leigh-Mallory chef for RAF Fighter Command Group 12.

Som chef for Group 12 var Leigh-Mallory chef for Squandron Leader Douglas Bader. Bader var en stærk tilhænger de såkaldte Big Wings - se evt.  Forsvarsstrategien.  Leigh-Mallory arbejdede videre med Big Wing ideerne.  Han han forsøgte  - uden at det var aftalt - midt under Battle of Britain at indarbejde Big Wing ideen i Group 12's forsvarstaktik til stor fortrydelse for Park, chef for Group 11.

Leigh-Mallorys eksperimenter med Big Wings midt under Battle of Britain betød at Groups 12's assistance til Group 11 i flere tilfælde kom for sent frem, eller at den slet ikke nåede frem til at imødegå de massive angreb på Group 11's flyvestationer nord for London.

Leigh-Mallory var chef for Group 12 indtil 18. december 1940. Den dag blev overført til Group 11 for at overtage chefposten der efter Park, - om årsagerne se evt.  Efterspillet.

Leigh-Mallory overtog ledelsen af hele Fighter Command fra Douglas ved årsskiftet 1942/43.

I slutningen af 1943 blev Leigh-Mallory udnævnt til chef for Allied Expeditionary Air Forces, en kommando, der skulle koordinere alle flyaktiviteter i forbindelse med en kommende invasion af Frankrig.

Stillingen medførte fra januar 1944 en række uafklarede kommandoforhold i forhold til Air Chief Marshal Tedders stilling som Air Commander-in-Chief & Deputy Supreme Allied Commander under Eisenhower.

På grund af de uafklarede kommandoforhold accepterede Leigh-Mallory stillingen som Air Commander-in-Chief for South East Asia Command. På vej til at overtage denne post blev Leigh-Mallory dræbt ved en flyveulykke i Alperne.

 

Leopold III - King Leopold III of Belgium

født 1901, fungerede som konge af Belgien fra 1934 til 1951, efter 28. maj 1940 i tysk krigsfangenskab indtil han blev befriet i maj 1945, død 1983,    han var i maj 1940 38 år gammel.

Leopold var chef for den belgiske hær da tyskerne angreb Belgien den 10 maj 1940. Han kapitulerede den 28. maj 1940, Situationen var håbløs for hæren. Den var trængt sammen på et lille område i Flandern, og fungerede kun som flankesikring for den engelske hær på vej til at blive evakueret fra Dunkerque. 

M

Mitchell - Reginal Joseph Mitchell - Aeronautical Engineer

født 1895, fungerede som flykonstruktør 1917 - 1937, død af cancer i 1937.

Mitchell fungerede som flykonstruktør på flyfabrikken Supermarine i Southampton. Han var engageret i konstruktion af flere forskellige typer militærfly, og han var specielt interesseret i hurtigtflyvende sportsfly. Han erfaring med konstruktion af sportsfly resulterede i konstruktionen af flyet Supermarine S.6B. der i 1931 opnåede hastighedsrekorden for fly.

I 1933 overdrog Supermarine udviklingen af et nyt jagerfly - type 300 - til Mitchell. Mens udviklingsarbejdet stod på, blev det engelske luftforsvarsministerium - Air Ministry - interesseret i projektet, og støttede det økonomisk. Jagerflyet udviklede sig til at blive det, der kom til at hedde Supermarine Spitfire. Den første prototype af flyet fløj første gang i marts 1936. I senere prøveflyvninger opnåede flyet en hastighed af 575 km/t.

Mitchell måtte trække sig ud af udviklingsarbejdet på grund af sygdom i 1937.

Spitfire jagerflyet var det eneste type jagerfly, der i 1940 kunne kæmpe på lige fod med det tyske jagerfly Me109. Uden Spitfire jagerflyet ville RAF Fighter Command have tabt alle luftslagene under Battle of Britain i sommeren og efteråret 1940.

Jagerflyet blev fortsat produceret under hele Anden Verdenskrig, og produktionstallet nåede op på over 22.000.

 

N

Newall  -  Marshal of RAF Cyril Newall   (The Lord Newall of Clifton upon Dunsmoor)

født 1886, i tjeneste 1905 - 1940, død 1963,  han var i maj 1940   54 år gammel.

Newall var Chief of Air Staff under Battle of Britain. I månederne før Battle of Britain havde Newall forlænget Dowdings periode som chef for Fighter Command.

Newall var Chief of Air Staff fra 1937 til 25. oktober 1940, hvor han trak sig tilbage og blev afløst af Air Marshal Charles Portal fra Bomber Command.

Newall deltog ikke i det meget kontroversielle Air Staff møde i Air Ministry den 17. oktober 1940, et møde han ellers selv havde indkaldt til. Mødets formål var "to discuss major day tactics in the fighter force". Se evt.  Efterspillet.

Den 5. oktober 1940 blev Newall udnævnt til Marshal of the RAF.

Stærk "Douchet" tilhænger*)

 

P

Park  -  Air Vice-Marshal Keith Rodney Park  (Sir)

Petain - Maréchal Henri Benoni Omer Joseph Pétain

født 1856, i militær tjeneste 1876 - 1934, premierminister i juni 1940, fransk statschef 1940 -1944, død 1951,  han var i maj 1940   84 år gammel.

Petain var en berømt marskal fra Første Verdenskrig.

Pile - Lieutenant-General Frederick Pile  (Sir)

født 1884 i Irland, i tjeneste 1902 - 1945, død 1976,  han var i maj 1940   56 år gammel.

Pile var chef for Anti-Aircraft Command (luftværnsartilleriet) under Battle of Britain.

Pile var general i den engelske hær og uddannet som artilleriofficer. Pile var chef for Anti-Aircraft Artillery under hele Anden Verdenskrig fra 1939 til 1945. Anti-Aircraft Artillery var operationelt underlagt Fighter Command i RAF, og Dowding var således operativ chef for Pile under Battle of Britain³⁴.

En af Piles fortjenester var integreringen af ATS i Anti-Aircraft Command.   ATS - Auxilary Territorial Service - var et korps af kvinder. I Anti-Aircraft Command overtog ATS fra 1940 en stor del af funktionerne med sporing af fjendtlige fly ved hjælp af måleudstyr, radar eller lyskastere,  og korpset assisterede ved betjening af antiluftskytskanonerne⁹⁰⁶.

Biografi se Noter nr. 34.

 

Portal  -  Air Marshal Charles Portal    (The Viscount Portal of Hungerford)

født 1893, i tjeneste 1914 - 1945, død 1971,  han var i maj 1940   60 år gammel.

Under Battle of Britain var Portal chef for Bomber Command.  Bomber Command var ikke direkte engageret i Battle of Britain.  Ikke desto mindre deltog Portal i det kontroversielle Air Staff møde i Air Ministry den 17. oktober 1940. Mødet havde til formål ."to discuss major day tactics in the fighter force".

Portal blev 8 dage efter mødet - den 25. oktober 1940 - udnævnt til Chief of Air Staff  - en stilling han beklædte resten af Anden Verdenskrig indtil december 1945 - og samtidigt forfremmet til Air Chief Marshall.

Om hans rolle i fyringerne af Dowding og Park se evt.  Efterspillet.

Churchill nærede stor tillid til Portal, og de var ansvarlige for terrorbombardementerne af tyske byer.

Portal blev 1. juni 1944 udnævnt til Marshal of the RAF, en titel indehaveren af stillingen som Chief of Air Staff altid bliver udnævnt til senest efter en kortere årrække i stillingen.

"Douchet" tilhænger*)

 

Pownall - General Henry Pownall

født 1887, i tjeneste indtil 1945, død 1961,   han var i maj 1940   53 år gammel.

Pownall var stabschef for den engelske hær - BEF - British Ekspeditionary Force - i Frankrig i foråret 1940. Chef for BEF var general Gort.

Efter at være blevet pensioneret i 1945 var han i årene 1948 til 1954 vejleder i militære anliggender ved Churchills store bogudgivelse "History of the Second World War" i årene 1948 - 1954.

 

R

Ramsay - Vice-Admiral Bertram Ramsay

født 1883, i tjeneste 1898 - 1945, dræbt ved et flystyrt i Frankrig i 1945,  han var i maj 1940   57 år gammel.

Ramsay var i 1940 chef for Royal Navy's operationsområde Dover. Han blev således ansvarlig for Operation Dynamo i maj / juni 1940.

Operation Dynamo var evakueringen af den engelske hær - BEF - fra Dunkerque tilbage til England. Det var forventet, at ca. 40.000 kunne evakueres, men det lykkedes Ramsay at få organiseret evakueringen af 338.000 soldater - engelske og franske - inden tyskerne besatte Dunkerque.

 

Reynoud - Premierminister Paul Reynoud

født 1878, fransk premierminister marts - 16. juni 1940, død 1966, han var i maj 1940   62 år gammel.

Reynoud var fransk premierminister i maj 1940.

Den 15. maj meddelte han Churchill i en telefonsamtale "We have been defeated ......". Han afskedigede den franske øverstkommanderende general Gamelin den 18. maj, og udnævnte i stedet general Waygand til fransk øverstkommanderende.

Den 16. juni 1940 trak han sig tilbage som premierminister, da han var modstander af at indlede fredsforhandlinger med Tyskland.  Han blev efterfulgt af Pétain, en 84-årig marskal fra Første Verdenskrig.

S

Salmond  -  Marshal of RAF John Salmond  (Sir)

født 1881, i tjeneste 1901 - 1933, og igen 1939 - 1943, død 1968,  han var i maj 1940   59 år gammel.

Salmond efterfulgte Trenchard som Chief of Air Staff i 1930 og fungerede som sådan indtil 1933. Salmond blev udnævnt til Marshal of RAF i 1933. Under Battle of Britain var Salmond Director of Armament Production.

I 1939 overtog Salmond stillingen som Director of Armament Production under Ministry of Aircraft Production, en post han trak sig tilbage fra i 1941 efter sammenstød med Lord Beaverbrook som Minister of Aircraft Production.

Salmond trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i ministerierne i 1943. Sammen med Trenchard havde Salmond fortsat stor indirekte indflydelse på beslutninger i Air Ministry til langt op i 1940'erne.

I sin stilling som  Director of Armament Production var Salmond formand for the Night Defence Committee. I denne stilling havde Salmond sammenstød med Dowding om organiseringen af Englands forsvar mod Luftwaffes natlige bombeangreb. Se evt.  Forsvarsstrategien og/eller  Efterspillet.

Salmonds sammenstød med Dowding om forsvaret mod de natlige bombeangreb anses for at have været den væsentligste årsag til at Beaverbrook og senere Churchill accepterede fyringen af Dowding i november 1940 efter Battle of Britain var vundet.

"Douchet" tilhænger*)

 

Saul  -  Air Vice-Marshal Richard Saul

født 1891 i Irland, i tjeneste 1914 - 1944, død 1965,  han var i maj 1940   49 år gammel.

Under Battle of Britain var Saul chef for Fighter Command Group 13, der dækkede hele det nordlige England med bl.a. Royal Navy*s store flådebaser. Han var chef for Group 13 indtil december 1940, hvor han afløste Leigh-Mallory som chef for Group 12.

Saul var som mange andre en stor beundrer af  Parks måde at lede de daglige luftkampe under Battle of Britain. Luftkampe, der for størstedelen blev udkæmpet over Parks område i det sydøstlige England.

Air Staff havde - meget bemærkelsesværdigt - ikke indkaldt Saul til at deltage i det meget kontroversielle Air Staff møde i Air Ministry den 17. oktober 1940. Mødets formål var "to discuss major day tactics in the fighter force". Se evt.  Efterspillet.

 

Sinclair  -   Archibald Sinclair   (The Viscount Thurso)  Secretary of State for Air

født 1890, død 1970,  han var i maj 1940   50 år gammel.

Sinclair var leder af det liberale parti i parlamentet.  Sinclair var minister for flyvevåbnet (Secretary of State for Air) under Battle of Britain.

Sinclairs chef var Churchill i dennes egenskab af forsvarsminister. Sinclair var minister for flyvevåbnet i Churchills regering fra 1940 til 1945.

Sinclair havde været næstkommanderende under Churhill, da Churchill fungerede som bataljonschef på Vestfronten under Første Verdenskrig.  Sinclair og Churchill havde siden den tid haft et tæt samarbejde i adskillige situationer trods deres forskellige politiske opfattelser.

Samarbejdsforholdet mellem Sinclair og Dowding var yderst anstrengt, idet Dowding i tiden omkring Battle of Britain bl.a. afviste at bruge tid til at holde møder med civile embedsmænd fra Sinclairs ministerium. Situationen blev ikke forbedret af, at Churchill holdt separate møder med Dowding under Battle of Britain uden Sinclairs tilstedeværelse.

Sinclair følte sig stærk nok til at se bort fra en henstilling fra den engelske konge George VI om at udnævne Dowding til ærestitlen Marshal of RAF efter sejren i Battle of Britain.

 

Slessor - Air Commodore John Slessor  (Sir)

født 1897, i tjeneste 1915 - 1953, død 1979,  alder maj 1940 - 43 år.

Under Battle of Britain var Slessor Director of Plans i flyverstaben (Air Staff).

Slessor deltog i det kontroversielle Air Staff møde i Air Ministry den 17. oktober 1940, der havde til formål ."to discuss major day tactics in the fighter force". Slessor har senere taget afstand fra det berettigede i at afholde mødet¹⁷⁸.

Slossor var Chief of Air Staff i 1950 - 53, og blev udnævnt til Marshal of RAF i 1950.

 

T

Tedder  -  Air Vice-Marshal Arthur Tedder   (The Lord Tedder)

født 1890, i tjeneste 1915 - 1950, død 1967,  han var i maj 1940   50 år gammel.

Tedder var født i Skotland.  Under Battle of Britain var Tedder Director General i Ministry of Aircraft Production med reference til Lord Beaverbrook som Minister of Aircraft Production.

Fra november 1940 til årsskiftet 1943/44 bestred Tedder forskellige chefposter for RAF's aktiviteter i Ægypten og Middelhavsområdet med titlen Air Marshal.

Ved planlægningen af den allierede invasion i Normandiet blev Tedder fra januar 1944 udnævnt til general Eisenhowers næstkommanderende og med ansvar for alle aktiviteter i luftrummet i forbindelse med invasionen. Efter invasionen beholdt Tedder stillingen som Eisenhowers næstkommanderende med det overordnede ansvar for alle luftaktiviteter over Vesteuropa indtil krigens afslutning i 1945.

Stillingen medførte en række uafklarede ansvarsområder i forhold til Leigh-Mallorys stilling som chef for Allied Expeditionary Air Force.

Tedder blev udnævnt til ærestitlen Marshal of RAF i 1945 og til Chief of Air Staff i 1946.

Om Air-Vice Marshal Keith Park's daglige direkte ledelse af Battle of Britain  i 1940 sagde Arthur Tedder ved en tale i 1947:

  "If ever any one man won the Battle of Britain, he did"¹⁴⁴.

 

Trenchard  -  Marshal of the RAF Hugh Trenchard   (The Viscount Trenchard of Wolfeton)

født 1873, i tjeneste 1893 - 1930, død 1956,   han var i maj 1940   67 år gammel.

Skønt Trenchard trak sig tilbage fra tjeneste i 1930 som Chief of Air Staff, havde han stor indirekte indflydelse på de beslutninger, der blev truffet i Air Ministry til langt op i 1940'erne.

Selv om han oprindeligt var modstander af at skabe et RAF på basis af hærens of flådens flyverkorps, betragtes han reelt som den, der senere skabte og udviklede RAF. Det skete, da RAF i 1918 blev organiseret som et selvstændigt værn på lige fod med hæren og flåden.

Han var Chief of Air Staff det meste af tiden fra 1918 til 1930.

"Douchet" tilhænger*)

 

W

Watson-Watt  -   Robert Watson-Watt  (Sir)  Scientific Advisor

født 1892, død 1973,  han var i maj 1940   48 år gammel.

Watson-Watt demonstrerede i februar 1935, at man var i stand til registrere ekkoet fra et fly i luften som et skærmbillede på et katodestrålerør.

Han fik umiddelbart efter til opgave at udvikle et radarvarslingssystem for fly.

Fra september 1936 var Watson-Watt superintendent for Bawdsey Research Station, hvor RAF's radarsystem til varsling mod fly blev udviklet.

Systemet var i funktion i 1939 og fuldt operationsklart i foråret 1940, tids nok til at spille en absolut afgørende faktor i Battle of Britain. Se evt. Radar.

 

Waygand - Général d'armée Maxime Weygand

født 1867, i tjeneste 1887 - 1935 og igen 1939 - 1942, død 1965, han var i maj 1940   73 år gammel.

Weygand var øverstkommanderende for franske styrker i Libanon og Syrien i maj 1940.

Han blev kaldt hjem til Frankrig efter tyskernes gennembrud ved Sedan den 14. maj 1940.

Han ankom til Paris den 17. maj.  Den 18. maj fik han overdraget stillingen som fransk øverstkommanderende. Han overtog kommandoen fra general Gamelin, som var blevet afskediget samme dag.

Han annullerede umiddelbart Gamalins planer for et flankeangreb på de fremrykkende tyske panserdivisioner, men planlagde et lignende større flankeangreb to dage senere. Men det viste sig at være for sent at iværksætte.

Allerede den 25. maj bringer han spørgsmålet om våbenhvileforhandlinger med tyskerne frem på et møde i det franske krigsråd.

På et møde den 14. juni med general Brooke fra England vedgår Waygand, at organiseret fransk modstand mod den tyske hær praktisk talt er ophørt.

Den 17. juni anmoder den franske regering om våbenhvileforhandlinger med Tyskland. Den 22. juni underskriver Frankrig våbenstilstandsbetingelserne. 

Winterbotham  -  Group Captain Frederick Winterbotham

født 1897, død 1990,   han var i maj 1940   43 år gammel.

I Anden Verdenskrig var Winterbotham Special Liaison Officer under Secret Intelligence Service MI6.

Winterbotham var chef for Special Liaison Unit og havde dermed ansvaret for videregivelse af Ultra Intelligence (tophemmelig) information fra afkodningscentret Bletchly Park til bl.a. Fighter Command. Se evt. Radar pkt. 5.

Omfattende biografi se Noter nr. 38.

 

Wood  -  Edward Wood   1st Earl of Halifax   Secretary of  State for Foreign Affairs

født 1881, død 1959, han var i maj 1940   59 år gammel.

Blev kaldt Lord Halifax. Siden 1938 havde Halifax været udenrigsminister. Han fortsatte som udenrigsminister i Churchills samlingsregering efter 10. maj 1940, og var med i Churchills krigskabinet - the War Cabinet - i foråret og sommeren 1940 sammen med Attlee, Chamberlain og Greenwood.  Se org-plan.

Krigskabinettet traf alle de nødvendige politiske dag til dag beslutninger for at føre krigen.

I slutningen af maj 1940 sikrede Attlee i krigskabinettet - sammmen med Greenwood -, at Churchills holdning til at afvise ethvert forsøg på forhandlingsløsning med Hitler blev gennemtrumfet. Dette var på trods af Lord Halifax's og Chamberlains ønsker om at afprøve forhandlingsmulighederne for at undgå fortsat krig i Europa^60,72.

I december 1940 blev Halifax udnævnt til ambassadør i USA. Udenrigsministerposten blev overdraget til Anthony Eden.

') Udtrykket "Douchet" tilhænger  referer til Douchets teorier om bombning beskrevet i afsnittet forsvarsstrategien pkt. 4.1.2.

Noter

Sidst opdateret

2015-09-05