Luftwaffe 1940 - hven er hvem

Hitler startede Slaget om Vesteuropa den 10. maj 1940. Efter at have besejret Holland, Belgien og Frankrig i maj / juni, fortsatte Hitler med en luftkrig mod England - Slaget om England - som forberedelse til en invasion. Luftkrigen mod England varede til maj 1941. Den tabte han.

Personbeskrivelser - på tysk side - fra Slaget om Vesteuropa

en kort beskrivelse af nøglepersonerne

Bortset fra oplysninger om fødsels- og dødsår og en meget kort karrièrebeskrivelse er beskrivelserne indskrænket til kun at omfatte personens hovedindflydelse på årsagerne til og begienhederne i slagene om Vesteuropa og England.

Personbeskrivelser på allieret side se Ledere England

RAF - Royal Air Force - er det engelske flyvevåben

Luftwaffe er det tyske flyvevåben

klik på forbogstavet for personens efternavn på linjen herunder

B G H J K M O R S U W

Vejledning til beskrivelserne:

Militære rang: På navnelinjen ses den rang, de pågældende havde før / under Slaget om Vesteuropa.

Organisationsplaner: For Luftwaffe Luftwaffe, for das Heer armégruppe

For sammenligning af RAF's og Luftwaffes militære grader se Ordliste

Bismarck - Rigskansler Otto (Eduard Leopold) von Bismarck(-Schönhausen)

født 1815, rigskansler 1871 - 1890, død 1898.

Bismarck blev den første rigskansler i Det Tyske Kejserrige - Das deutsches Kaiserreich. Det blev grundlagt i Paris i 1871 efter krigen mellem Frankrig og de tyske stater. Bismarck blev afskediget som rigskansler i 1890 af kejser Willhelm II.

Før og under hans periode som rigskansler var han preussisk ministerpræsident fra 1862.

I den nyeste europæiske histories perspektiv var Bismarck den, der arbejdede for en stabilisering af de storpolitiske forhold i Europa. Som ny stormagt i Europa efter dannelsen af Det Tyske Kejserrige i 1871 arbejdede han for en stabilisering af forholdene til Frankrig, Rusland og England.

Efter at kejser Willhelm II tiltrådte i 1888, og Tyskland efterhånden var blevet den største af de europæiske stormagter, forværredes Tysklands forhold især til Rusland. Dette var imod Bismarcks politik, og det var en af grundene til at kejseren afskedigede ham i 1890.

Efterfølgende opstod der i 1892 en fransk - russisk alliance, som var den væsentligste årsag til at Tyskland tabte Første Verdenskrig. Se Forhistorien.

Bock - Generaloberst (Moritz Albrecht Franz Friedrich) Fedor von Bock

født 1880, i tjeneste 1898 - 1945, død 1945 (dræbt ved bombeangreb), alder maj 1940 - 60 år.

Efter sejren over Frankrig i juni 1940 blev Bock udnævnt til Generalfeldmarschall måneden efter.

Under hele Slaget om Vesteuropa og Battle of Britain var Bock chef for Hærgruppe B, der angreb Holland og Belgien og få dage senere Nordfrankrig med 28 divisioner, herunder 3 panserdivisioner. Hærgruppen besatte Dunkerque den 4. juni og Paris den 14. juni 1940.

Se evt. Frankrigs fald.

I felttoget mod Sovjetunionen i 1941 var Bock chef for Hærgruppe Center. Bock ledede fremstødet mod Moskva - Operation Typhoon - i oktober / december 1941, men blev stanset af marskal Zhukov få kilometer uden for Moskva den 4. december 1941.

Bock blev afløst som chef for hærgrupper i 1942 og overført til reserven (Führerreserve).

Bock blev dræbt ved et flyangreb, da han var på vej i bil fra Berlin til Hamburg / Kiel den 4. maj 1945. Bock var den eneste af Hitlers generaler, der blev dræbt "i kamp".

Sammen med andre af de tyske generaler under Anden Verdenskrig var Bock modstander af Nazismen og Hitler, men forholdt sig passivt. Bock undlod at rapportere sit kendskab til attentatforsøg mod Hitler.

Brauchitsch - Generaloberst (Heinrich Alfred Hermann) Walther von Brauchitsch

født 1881, i tjeneste 1900 - 1945, (taget til fange), død 1948, alder maj 1940 - 59 år.

Under Slaget om Vesteuropa var Brauchitsch chef for hele den tyske hær.

Efter sejren over Frankrig blev Brauchitsch udnævnt til Generalfeldmarschall i juli 1940. Brauchitsch var chef for den tyske hær (Oberbefehlshaber des Heeres) fra 1938 til 1941, da han blev overført til reserven (Führerreserve) efter tyskernes nederlag ved Moskva.

Sammen med hærens generalstabschef - general Halder - planlagde og gennemførte han angrebene på Polen i 1939 og Vesteuropa i 1940. Brauchitsch var - ligesom andre tyske generaler - passiv modstander af Hitler og den nazistiske politik. Brauchitsch døde i 1948 før en planlagt krigsforbryderproces mod ham blev iværksat.

Den mest kontroversielle begivenhed for Brauchitsch var hans kontraordre til general Rundstedts ordre den 23. maj 1940 om at standse fremrykningen over Aa-linjen. Ifølge Brauchitsch skulle fremrykningen altså fortsætte trods general Rundstedts ordre. Brauchitsch var som chef for hele den tyske hær general Rundstedts overordnede.

Fremrykningen skulle hindre den engelske hær i at undslippe til Kanalkysten ved Dunkerque og blive evakueret til England.

Men Hitler annullerede Brauchitsch kontraordre med en "Førerodre", general Rundstedts stopordre stod ved magt, og den engelske hær undslap derfor omringningen.

Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf

Galland - Major Adolf Galland

født 1912, i tjeneste 1933 - 1945, død 1996, alder maj 1940 - 28 år.

Under Battle of Britain var Galland major og chef for Luftwaffes Jagdgeschwader JG 26.

JG 26 tilhørte Luftflotte 2, og bestod af 9 eskadriller af jagerfly stationeret i det nordvestlige Frankrig. Den 1. november 1940 kunne Galland han notere sig for nedskydning nr. 50 af fjendtlige fly.

Inden Blitzen var overstået i maj 1941 var Galland avanceret til oberst. Efter at chefen for Luftwaffes jagereskadriller - Werner Mölders - var blevet dræbt ved en flyulykke i 1941 blev Galland udnævnt til stillingen som Inspekteur der Jagdflieger**). (Titlen Inspekteur er senere blevet ændret til General uden at stillingens indhold er ændret.)

Guderian - General der Panzertruppen Heinz (Wilhelm) Guderian

født 1888, i tjeneste 1907 - 1945, død 1954, alder maj 1940 - 52 år.

Under Hitlers angreb på Vesteuropa den 10. maj 1940 var Guderian chef for 19. Armeekorps bestående af 1., 2. og 10. Panzer Division i Hærgruppe A.

Hærgruppe A angreb Frankrig gennem Ardennerne og krydsede Meuse floden ved Sedan den 14. maj 1940.

Efter at have krydset Meuse floden avancerede Guderians panserarmékorps over 300 km på 5 dage, og nåede Abbéville ved Somme flodens udløb i Den Engelske Kanal den 20. maj 1940 - på 11. dagen for angrebets start.

Kort efter 19. Armeekorps' start fra Sedan området afskedigede general Kleist Guderian for for at have rykket længere frem end han havde tilladelse til. Kleist chef general Rundstedt annullerede afskedigelsen.

Ved 19. Armeekorps' ankomst til Abbéville var den allierede hovedstyrke i Belgien og Nordfrankrig på over en million soldater nu blevet indkredset, og militært set var Frankrig blevet delt i to områder henholdsvis nord og syd for Somme floden.

For Guderian drejede det sig nu om at afskære den allierede hovedstyrke nord for Somme floden i at trække sig ud mod Dunkerque ved Kanalkysten. Derved ville omringningen af den allierede hovedstyrke være total.

Imidlertid udstedte chefen for Hærgruppe A - general Rundstedt - den 23. maj 1940 den kontroversielle stopordre til panserdivisionerne. Stopordren blev ophøjet til en såkaldt førerordre næste formiddag efter et møde mellem Rundstedt og Hitler.

Stopordren bevirkede, at praktisk taget hele den engelske hær i Frankrig - i løbet af de tre dage ordren var effektiv - undslap omringningen, slap ud til Kanalkysten ved Dunkerque og blev evakueret til England.

Guderian har i sine erindringer kraftigt kritiseret stopordren²⁷.

General Rundstedt har i årene efter 1940 "indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og han har efter krigen kastet hele skylden for stopordren over på Hitler.

Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf.

Ved angrebet på Sydfrankrig den 9. juni 1940 blev Guderian udnævnt til chef for "Panzergruppe Guderian".

Guderian blev forfremmet til Generaloberst i juli 1940.

Efter at den franske våbenstilstandsaftale var trådt i kraft den 25. juni 1940 rykker Guderian sammen med panserdivisionerne tilbage til Tyskland for at forberede angrebet mod Sovjetunionen i juni 1941.

Under angrebet på Sovjetunionen bliver Guderian frataget sin kommando i december 1941 og overført til en såkaldt Führerreserve. Årsagen skal søges i, at Guderian - efter at have indtaget Smolensk på vej mod Moskva i oktober 1941 - protesterede over Hitlers beslutning om at ændre målet for hans panserdivisioner til at være Kiev i stedet for Moskva.

Guderian blev udnævnt til generalinspektør for pansertropperne i marts 1943 med ansvar for udvikling og uddannelse indenfor panservåbnet med direkte reference til Hitler.

Guderian blev sendt på orlov i marts 1945.

Tyskerne nåede ikke Moskva i december 1941, Hitlers andet store nederlag i Anden Verdenskrig efter Slaget om England.

Guderian frarådede senere Hitler at engagere sig i det store kampvognsslag ved Kursk i 1943, men forgæves. Slaget om Kursk blev Hitlers femte store nederlag, og fra da af begyndte tyskernes tilbagetog fra Sovjetunionen.

Guderian havde i årene før Anden Verdenskrig i 1936-37 skrevet bogen "Achtung Panzer", hvori han fremsatte sine ideer om fremtidig krigsførelse med kampvogne og fly. Det var de ideer han fik lejlighed til at realisere ved sin indsats i Frankrig i maj og juni 1940.

Göring - Reichsmarschall Hermann Göring

født 1893, i tjeneste 1913 - 1945, død 1946 (begik selvmord dagen før han skulle være henrettet), alder maj 1940 - 47 år.

Under Battle of Britain var Göring chef for OKL Oberkommando der Luftwaffe.

I reorganiseringen af det tyske forsvar i 1938 var Luftwaffe - ligesom hæren og flåden - blevet underlagt OKW (Oberkommando der Wehrmacht) med Hitler som militær chef (Oberbefehlshaber der Wehrmacht). Formelt hørte Luftwaffe i 1940 stadigvæk under das Reichsluftfahrtministerium og Göring havde derfor - foruden titlen Oberbefehlshaber der Luftwaffe - også titlen Reichsminister der Luftfahrt. Titlen Reichsmarschall fik Göring tildelt i juli 1940, så Göring havde med denne nye titel en højere rang end stabschefen i OKW Generalfeldmarschall Wilhelm Keitel.

Göring havde været jagerpilot under 1. Verdenskrig, og han havde i den forbindelse modtaget den højeste militære udmærkelse for sin indsats.

Efter rigsdagsvalget i 1932 blev han udnævnt til rigsdagspræsident, i 1933 blev han udnævnt til indenrigsminister for den tyske delstat Preussen. Som indenrigsminister grundlagde han det hemmelige tyske politi - Gestapo - Geheime Staatspolizei, som fra 1934 fik Heinrich Himmler til chef. I 1939 blev Göring udnævnt til Hitlers stedfortræder.

Allerede i 1935*) var Göring blevet chef for Luftwaffe ved dets officielle oprettelse.

Under Slaget om Vesteuropa lovede Göring, at Luftwaffe kunne nedkæmpe de indesluttede allierede styrker i Flandern, så de ikke kunne blive evakueret til England fra havnebyen Dunkerque. Det lykkedes ikke. Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf

Ved indledningen til Battle of Britain havde Göring lovet Hitler, at hans Luftwaffe ville være i stand til at nedkæmpe Fighter Command i løbet af få dage i august 1940. Det lykkedes heller ikke, og nederlaget var - sammen med hans tidligere manglende succes ved Dunkerque - begyndelsen til Görings svindende indflydelse i Tyskland.

I modsætning til sin modpart under Battle of Britain - Dowding - er det ikke helt klart, om Göring selv havde nogen strategi for, hvordan Battle of Britain skulle vindes. Göring blandede sig dog ind imellem i de tre Luftflottens taktiske dispositioner, som det fremgår af hans direktiv af den 15. august 1940. Se evt. direktivet i engelsk oversættelse på adressen www.battleofbritain1940.net/document-33.html

Bemærk venligst: Beskrivelserne af de ledende eller indflydelsesrige personer er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa 1940.
Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i deres tjenesteforløb.

Halder - General der Artillerie Franz (Ritter) Halder

født 1884, i tjeneste 1902 - 1945, død 1972, alder maj 1940 - 55 år.

Under Slaget om Vesteuropa var Halder generalstabschef for den tyske hær i OKH - Oberkommado des Heeres - med general Brauchitsch som chef for hæren.

Halder blev udnævnt til Generaloberst i juli 1940.

Den mest kontroversielle situation for Halder under Slaget om Vesteuropa var den stopordre chefen for Hærgruppe A general Rundstedt udstedte den 23. maj 1940 om aftenen. Stopordren gik ud på, af panserstyrkerne ikke skulle afskære den engelske hær i at slippe ud til Den Engelske Kanal ved Dunkerque.

Chefen for hæren general Brauchitsch og Halder kunne med de oplysninger, de sad inde med, ikke se grundlaget for for stopordren. De udstedte derfor en kontraordre. Den 24. maj om formiddagen annullerede Hitler Brauchitschs og Halders kontraordre.

Resultatet var, at den engelske hær slap ud til Dunkerque og blev evakueret til England.

Rundstedt har i årene efter 1940 "indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og efter krigen kastet hele skylden for stopordren over på Hitler. Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf.

Halder var blevet generalstabschef i 1936. Han var ansvarlig for detailplanlægningen af tyskernes angreb på såvel Polen i 1939, Danmark / Norge og Vesteuropa i 1940 og Sovjetunionen i 1941.

I 1942 blev Halder afskediget som generalstabschef af Hitler på grund af tiltagende uenighed mellem dem. Halder blev overført til den såkaldte "Führerreserve".

Heydrich - SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich

født 1904, i tjeneste 1934 - 1942, myrdet ved attentat 27. maj 1942

Siden 27. september 1938 var Heydrich chef for RSHA Reichsicherheitshauptamt. Fra september 1941 var han yderligere stedfortrædende statholder i protektoratet Böhmen und Mähren (en del af det tidligere Tjekkoslovakiet).

Den 31. juli 1941 fik han ordre til at gennemføre "die Endlösung" for jøderne.

I januar 1942 arrangerede han Wannseekonferencen. En hemmelig konference der planlagde "die Endlösung" (den endelige løsning) for jøderne i Tyskland og de tysk besatte områder. Løsningen bestod i udryddelsen af jøderne ved hjælp af gas i særlige udryddelseslejre udstyret med krematorier til masseforbrænding.

Den 27. maj 1942 blev han udsat for et attentat uden for Prag. Han døde den 4. juni 1942.

Hindenburg - Reichspräsident Paul (Ludwig Hans Anton von Beneckendorff und) von Hindenburg

født 1847, i tjeneste 1863 - 1911, genindkaldt 1914 - 1919, rigspræsident 1925, genvalgt 1932, død 1934.

Hindenburg blev udnævnt til Generalfeldmarschall i 1914.

Hindenburg var trådt tilbage fra aktiv tjeneste i hæren i 1911, men blev genindkaldt i 1914 ved udbruddet af Første Verdenskrig. Han blev generalstabschef og dermed chef for hæren i 1916. Fra 1916 til krigens slutning i 1918 regerede i praksis Tyskland enevældigt.

Det Tyske Kejserrige - das deutsches Kaiserreich overgik efter Første Verdenskrig - i 1918 - til at være republik, populært kaldet Weimarrepublikken, på tysk - die Weimarer Republik med en rigspræsident direkte valgt af folket. Regeringen blev ledet af en rigskansler udpeget af den lovgivende forsamling Rigsdagen, men han skulle godkendes af rigspræsidenten.

I 1925 blev Hindenburg valgt som rigspræsident. Han var meget populær, og han lod sig genvælge i 1932 for at undgå, at Hitler blev valgt som præsident. I 1933 måtte han - meget mod sin vilje - udnævne Hitler som rigskansler. Se Forhistorien.

Hitler - Führer Adolf Hitler

født 1889, i militærtjeneste 1914 - 1918, rigskansler 1933, ved rigspræsident Hindenburgs død 1934 overtog Hitler styret som fører og rigskansler, død 1945 (selvmord), alder maj 1940 - 51 år.

Siden 1934 havde Hitler været Tysklands "fører" - såvel præsident som kansler - med uindskrænket magt (diktator). Fra 1938 til sin død var Hitler også øverstbefalende for de væbnede styrker (Führer und Oberste Befehlshaber der Wehrmacht).

Den 1. september starter Hitler sit angreb på Polen.

Slaget om Vesteuropa i 1940 var en følge af, at England og Frankrig havde erklæret Tyskland krig den 3. september 1939.

Den 9. april 1940 starter Hitler sit angreb på Danmark og Norge.

Den 10. maj 1940 angreb Hitler Holland, Belgien og Frankrig, og omringede de allierede hære i løbet af nogle uger. På grund af Hitlers stopordre til sine panserstyrker i Flandern lykkedes det den engelske hær at blive slippe ud til havnebyen Dunkerque i Frankrig og blive evakueret derfra tilbage til England. Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf

Frankrig indgik en våbenstilstandsaftale med Tyskland den 22. juni 1940. Efter den dato var England alene i krig med Tyskland det næste år.

Efter de allieredes nederlag i Vesteuropa i maj/juni 1940 havde Hitler ventet et tegn fra Churchill om, at England var villig til at indgå på en fredsaftale som afslutning på konflikten. Hitler betragtede ikke England som sin naturlige fjende, og havde indtil da ikke seriøst planlagt et angreb på selve England. Men det ventede tegn fra England kom ikke.

Den 16. juli 1940 udstedte Hitler derfor en ordre (Führerweisung Nr. 16) med det formål, at træffe forberedelser til et angreb på England.

Den 1. august 1940 udstedte Hitler en ny ordre (Führerweisung Nr. 17), hvori han specificerede, hvordan det forberedte luftangreb på England skulle gennemføres.

Den 17. september 1940 opsnapper og dekoder det engelske Secret Intelligence Service en hemmelig meddelelse fra Hitler om, at den planlagte invasion af England er udsat på ubestemt tid. Det tjener derfor ikke noget umiddelbart formål for Hitler at fortsætte den type angreb på England, som Battle of Britain i august 1940 var udtryk for. Det var vigtigt for det tyske flyvevåben Luftwaffe at begrænse sine tab inden det påtænkte angreb på Sovjetunionen. England kunne Hitler senere vende tilbage til - mente han.

Selv om Battle of Britain - dvs. angrebet på det engelske flyvevåben og dets infrastruktur - blev aflyst, fortsatte Luftwaffe med Blitzen. Det var natlige terrorbombeangreb mod engelske byer, angreb, Luftwaffe gennemførte med meget små tab af fly, men som medførte meget store civile tab for England (over 40.000 englændere blev dræbt under Blitzen). Hitlers formål med Blitzen var et fortsat forsøg på at få England til at indgå en fredsaftale med Tyskland, uden at der skulle foretages en egentlig invasion.

De natlige bombeangreb kunne Fighter Commands jagere før sommeren 1941 ikke stille noget op imod. Engelsk luftværnsartilleri havde heller ingen afskrækkende virkning på de natlige luftangreb. Først umiddelbart før Hitlers angreb på Sovjetunionen i foråret 1941 standser Luftwaffe de massive bombeangreb mod engelske byer. Hitler havde nu brug for hele sit Luftwaffe ved det forestående angreb mod Sovjetunionen.

Først tre år senere genoptager tyskerne de massive terrorbombeangreb mod de engelske byer.

Mere omfattende biografi se Noter nr. 17.

Jeschonnek - Generalmajor Hans Jeschonnek

født 1899, i tjeneste 1915 - 1943, død 1943 (selvmord), alder maj 1940 - 41 år.

Jeschonnek begik selvmord. Under Battle of Britain var Jeschonnek generalstabschef for Luftwaffe.

Som generalstabschef var han ansvarlig for den taktik Luftwaffe generelt skulle benytte sig af i Battle of Britain. Han var ligeledes ansvarlig for forsyninger af enhver art og herunder at fremskaffe erstatninger for mistet mandskab og fly til de to Luftflotten 2 & 3, der var med i Battle of Britain.

Det kan diskuteres, om han levede op til sit ansvar i Battle of Britain. Han var ikke i stand til det i det efterfølgende felttog mod Sovjetunionen.

Efter en fejldisposition ved et allieret bombeangreb mod Peenemünde i 1943 begik han selvmord.

Keitel - Generalfeldmarschall Wilhelm Keitel

født 1882, i tjeneste 1901 - 1945, død 1946 (henrettet), alder maj 1940 - 58 år.

Under Battle of Britain var Keitel stabschef for den tyske forsvarskommando OKW - Oberkommando der Wehrmacht.

OKL Oberkommando der Luftwaffe - med Göring som chef - var på linje med OKH Oberkommado des Heeres - med Brauchitsch som chef - og OKM Oberkommando der Marine alle underlagt OKW. Se omtalen af Hitler.

I praksis fungerede Keitel som generalstabschef for Hitler, der som Oberste Befehlshaber der Wehrmacht var militær chef for hele det tyske forsvar.

Keitel havde i praksis ingen operationel indflydelse på hæren - das Heer - eller flyvevåbnet - die Luftwaffe i 1940. Göring havde med titlen Reichsmarschall højere militær rang end Keitel, der principielt var hans overordnede.

Kesselring - Generalfeldmarschall Albert Kesselring

født 1885, i tjeneste 1904 - 1945, død 1960, alder maj 1940 - 55 år.

Under Battle of Britain var Kesselring chef for Luftflotte 2 stationeret i det nordvestlige Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland.

Hovedparten af Luftwaffes angreb mod England under Battle of Britain blev udført af Luftflotte 2. I Frankrig var grænsen mellem Luftflotte 2 og Luftflotte 3 en linje, der gik nord for Paris og ramte Den Engelske Kanal mellem Dieppe og Le Havre. Kort se Forsvarsstrategien.

Taktisk set var Battle of Britain stort set en kamp mellem Generalfeldmarschall Kesselring som chef for Luftflotte 2 og Air Vice-Marshal Park som var chef for Group 11. Luftwaffes mål var, at Luftflotte 2 skulle nedkæmpe Fighter Commands Group 11. Se Forsvarsstrategien.

Senere i Anden Verdenskrig "mødte" de to parter hinanden igen.

Det var i sommeren 1942. Kesselring havde da overtaget kommandoen over den samlede tyske indsats i Middelhavsområdet, og Park havde fået overdraget at forsvare og hurtigst muligt starte en offensiv fra øen Malta, som lå isoleret midt i det tyske krigsområde i Middelhavet.

Det lykkedes Park at holde øen Malta, og med sine fly derfra tilføjede han de tyske forsyninger til Rommels styrker i Nordafrika betydelige tab.

Kesselring var uddannet som officer i hæren, og havde deltaget i Første Verdenskrig.

Efter at have været ansat som administrationschef i det tyske luftfartsministerium fra 1933 blev Kesselring udnævnt til generalstabschef for Luftwaffe i 1936 ved General Wevers død.

Som generalstabschef fra 1936 til 1938 var Kesselring med til at ændre formålet med Luftwaffe efter Wevers død. Et hovedmål for Wever havde været, at Luftwaffe skulle være i stand til at besejre en modstander ved hjælp af en massiv strategisk bombeoffensiv mod modstanderens industri.

Kesselrings vurdering var, at Luftwaffe skulle koncentrere sin indsats som et taktisk støttevåben for den tyske hær. Derfor blev udviklingen af tunge bombefly til massiv indsats mod modstanderens industri stoppet til fordel for lette bombefly, som bl.a. kunne fungere som artilleristøtte for den tyske hær under hurtig fremrykning.

Luftwaffes mangel på tunge bombefly blev en medvirkende årsag til, at England ikke blev tvunget til at indgå en fredsaftale med Tyskland i 1940 - 41. Bombeangrebene med lette bombefly under Blitzen var ikke kraftige nok til at tvinge England i knæ.

I 1938 blev Kesselring udnævnt til chef for Luftflotte 1 og deltog i felttoget mod Polen i september 1939. I januar 1940 blev han udnævnt til chef for Luftflotte 2, som deltog i angrebet på Vesteuropa i maj 1940. Det var Kesselring, der beordrede bombningen af Rotterdam den 14. maj 1940, og det var ligeledes Kesselring med Luftflotte 2, der skulle hindre evakueringen af engelske soldater fra Dunkerque. Dette mislykkedes, men Kesselring blev ikke desto mindre udnævnt til Generalfeldmarschall den 19. juni 1940 samtidig med starten på Battle of Britain.

Mere omfattende biografi se Noter nr. 63.

Kleist - General der Kavallerie (Paul Ludwig) Ewald von Kleist

født 1881, i tjeneste 1900 - 1938, genindtrådt 1939 - 1944, død 1954, alder maj 1940 - 59 år.

Under angrebet på Vesteuropa 10. maj 1940 var Kleist chef for "Panzergruppe von Kleist", med 19. og 41. Panzerkorps. Pansergruppen angreb Frankrig gennem Ardennerne, og krydsede Meuse floden ved Sedan den 14. maj 1940.

Efter at have krydset Meuse floden avancerede 19. Panzerkorps under general Guderian over 300 km på 5 dage, og nåede Abbéville ved Somme flodens udløb i Den Engelske Kanal den 20. maj 1940 - på 11. dagen for angrebets start.

Kort efter 19. Panzerkorps' start fra Sedan området afskedigede Kleist general Guderian for for at have rykket længere frem end han havde tilladelse til. Kleist chef general Rundstedt annullerede afskedigelsen.

Den 23. maj 1940 anmodede Kleist sin chef general Rundstedt om et par dages pause i pansergruppens fremrykning for at infanteriet kunne nå at slutte op bag panserdivisionerne, og panserdivisionerne kunne nå at klargøre beskadigede kampvogne.

General Rundstedt fulgte Kleist anmodning, og udstedte den kontroversielle stopordre for panserstyrkerne den 23. maj 1940 om aftenen. Hitler ophøjede den 24. maj 1940 om formiddagen stopordren til en såkaldt "førerordre".

Stopordren blev ophævet den 26. maj 1940, men det lykkedes den engelske hær i ly af ordren at slippe ud til Dunkerque og blive evakueret til England. Se Hitlers stopordre.01.pdf.

Kleist

blev forfremmet til Generaloberst i juli 1940,

deltager i Balkanfelttoget i april 1941, og senere Hærgruppe Syd i Sovjetunionen,

udnævnes til chef for Hærgruppe A i Sovjetunionen i november 1942,

blev forfremmet til Generalfeldmarschall i marts 1943,

blev afskediget af Hitler i marts 1944, hvorefter han gik på pension igen,

dør i et sovjetisk fængsel i 1954.

Manstein - Generalleutnant (Fritz) Erich von Manstein (von Lewinski)

født 1887, i tjeneste 1906 - 1944, død 1973, alder maj 1940 - 53 år.

Manstein var "fader" til den tyske angrebsplan i Slaget om Vesteuropa. Under Slaget om Vesteuropa fra 10. maj 1940 var Manstein chef for 38. Armékorps.

Korpset var på sit kaserneområde i Stettin da slaget startede den 10. maj, og det blev i løbet af de følgende dage overført til Hærgruppe A, der i Frankrig var under fremrykning langs Somme flodens nordside mod Abbeville ved Den Engelske Kanal. Se evt. Frankrigs fald.

Korpset fulgte efter hærgruppens panserdivisioner mod Abbeville, og fik til opgave at sikre landområdet mellem Amiens og Abbeville mod eventuelle modangreb fra sydsiden af Somme floden. Fra den 5. juni 1940 deltog korpset i angrebet på Sydfrankrig, og var de første tyske enheder til af krydse Seine floden.

I juli 1940 blev Manstein udnævnt til General der Infanterie.

Manstein planens fødsel. Fra 1934 havde Manstein bestridt forskellige poster i hærens generalstab for der at slutte med at være næstkommanderende for generalstabschefen Beck. Manstein udarbejdede ideer til fremtidig krigsførelse bl.a. med kampvogne, og mødte i den forbindelse general Guderian.

I februar 1938 bliver Manstein udnævnt til chef for en infanteridivision. Ved Beck's fratræden går hans stilling som hærens generalstabschef derfor til general Halder i stedet for Manstein.

I august 1939 bliver Manstein generalstabschef for Hærgruppe Syd under general Rundstedt. Efter afslutningen af krigen med Polen beskæftiger Manstein sig med, hvordan Tyskland skal besejre Frankrig, som havde erklæret Tyskland krig. Han udarbejder det, der senere kommer til at hedde Manstein planen. En plan for, hvordan at den tyske hær skal undgå en gentagelse af Første Verdenskrigs fejltagelser.

Hærens generalstabschef Halder og Manstein var uenige om, hvordan et angreb på Frankrig skulle gribes an. Hærens chef general Brauchitsch og Halder foretrak et angreb efter Schlieffen planens ide fra Første Verdenskrig, mens Manstein insisterede på, at hovedangrebet mod Frankrig skulle komme som et uventet flankeangreb med kampvogne og mobilt infanteri.

Hovedangrebet skulle først manifestere sig efter at den tyske Hærgruppe B havde angrebet gennem Liège / Maastricht området og derved "lokket" den allierede hovedstyrke ind i Belgien. Kort: se Frankrigs fald.

Hovedangrebet skulle så foregå gennem Ardennerne, over Meuse floden ved Sedan, og ud mod Den Engelske Kanal. Et angreb, der skulle indeslutte de allieredes hære i Belgien / Nordfrankrig.

For at afskære Manstein fra at skabe for meget opmærksomhed omkring sine ideer i hærens hovedkvarter i Berlin, bliver han udnævnt til at være chef for det nyoprettede 38. Armékorps i Stettin.

Af forskellige årsager - se Frankrigs fald - vælger Hitler at følge Manstein planen ved angrebet på Frankrig den 10. maj 1940.

Som nævnt øverst deltog Manstein ikke som stabsofficer i angrebet, men som chef for et armékorps, der først kom i aktion i Frankrig en uge efter angrebets start.

Fra juni 1941 indtil marts 1944 var bestred Manstein flere chefposter i krigen mod Sovjetunionen.

Herunder blev Manstein i 1942 udnævnt til Generalfeldmarschall.

I marts 1944 afskedigede Hitler Manstein fra hans stilling som chef for Hærgruppe Syd, og Manstein lod sig kort tid efter pensionere.

Efter krigen blev Manstein dømt som krigsforbryder fordi enheder under hans kommando og SS enheder, der opererede i områder, han havde ansvaret for, havde henrettet jøder og krigsfanger.

Efter at være frigivet i maj 1953 virkede han i en årrække som militær rådgiver for Vesttyskland.

Milch - Generalfeldmarschall Erhard Milch

født 1892, i tjeneste 1910 - 1944, død 1972, alder maj 1940 - 48 år.

Under Battle of Britain var Milch Generalinspekteur der Luftwaffe og Görings næstkommanderende. Han var netop blevet udnævnt til generalinspektør inden Battle of Britain startede.

Milch havde jødiske forældre, men som Reichmarschall Göring udtrykte det: "Wer Jude ist, bestimme ich" (jeg bestemmer, hvem der er jøde).

Under og især i tiden efter Battle of Britain havde Milch afgørende indflydelse på, hvilke nye typer af fly, Luftwaffe skulle udvikle og anskaffe. Efter Udets selvmord i november 1941 blev Milch også Generalluftzeugmeister, dvs. leder og ansvarlig for Luftwaffes materieltjeneste. Han kom således nu til også at stå for udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse af fly mm. Ting som Udet ikke havde haft nogen heldig hånd med.

Mere omfattende biografi se Noter nr. 31.

Mölders - Major Werner Mölders

født 1913, i tjeneste 1934 - 1941, død 1941 (dræbt ved en ulykke), alder maj 1940 - 27 år.

Under Battle of Britain var Mölders major og chef for Jagdgeschwader 51 ( 9 eskadriller af jagerfly) under Luftflotte 2.

Under en luftkamp i juli 1940 over Dover blev Mölders såret og måtte nødlande, men genoptog flyvninger et par måneder senere. Mölders skød over hundrede fjendtlige fly ned inden han omkom som passager i et transportfly.

Mölders havde under Luftwaffes kampe i Spanien i 1938 været med til at udvikle og indøve den såkaldte "Finger Four" formation til luftkamp mellem jagerfly. Under de indledende faser af Battle of Britain viste Luftwaffes "Finger Four" formation at være Fighter Commands "Vic" formation overlegen. Fighter Command overgik gradvis til "Finger Four" formationen. Se Forsvarsstrategien.

I august 1941 blev Mölders udnævnt til Inspekteur der Jagdflieger**) med rang af oberst, og i den stilling blev han efterfulgt af Galland, da han omkom ved en ulykke.

Osterkamp - Generalmajor Theodor Osterkamp

født 1892, i tjeneste 1914 - 1944, død 1975, alder maj 1940 - 48 år.

Ved starten af Battle of Britain var Osterkamp chef for Jagdgeschwader 51 ( 9 eskadriller af jagerfly) i Luftflotte 2.

I juli 1940 blev Osterkamp forfremmet til stillingen som Jagdfliegerführer 1, dvs. operativ leder leder af hele jagerstyrken i Luftflotte 1 (Nordtyskland). I november 1940 blev han overført til stillingen som Jagdfliegerführer for Luftflotte 2.

Osterkamp var flyverhelt fra Første Verdenskrig, og han var en af de få piloter, der havde deltaget i luftkampe både i Første og Anden Verdenskrig.

Reinhardt - Generalleutnant Georg-Hans Reinhardt

født 1887, i tjeneste 1907 - 1945, død 1963, alder maj 1940 - 53 år.

Ved tyskernes angreb på Vesteuropa 10. maj 1940 var Reinhard chef for det 41. Panzerarmékorps. Korpset krydsede Meuse floden den 14. maj, og var dermed med til at gennembryde de allieredes forsvarslinje.

Den 23. maj 1940 om aftenen havde dele af korpset netop krydset Aa-floden i Flandern ved Aire og Saint-Omer for at starte et angreb næste dag, der skulle omringe hele den engelske hær i Frankrig. Korpsets opklaringskampvogne var nået frem til Hazebrouck, 20 km øst for Aa-floden. Den engelske hær var på vej mod havnebyen Dunkerque for at blive evakueret til England.

Sent om aftenen den 23. maj gav chefen for den tyske Hærgruppe A general Rundstedt ordre til, at ingen af hærgruppens kampvogne måtte krydse Aa-floden før tidligst den 25. maj. Den 24. maj om formiddagen udvidede Hitler generals Rundsteds ordre med en såkaldt førerordre - Hitlers stopordre - , der beordrede hærgruppens kampvogne til at blive på den vestlige side af Aa-floden og afvente nærmere ordrer.

Den engelske hær brugte dagene den 24. og 25. maj til at slippe gennem det område omkring Hazebrouck, Reinhardts panserkorps skulle være rykket ind i, og slippe ud til Dunkerque. Var Reinhardts panserkorps rykket ind i området den 24. maj som planlagt, var den engelske hær blevet omringet, og havde været nød til at overgive sig før den overhovedet var nået ud til Dunkerque området. Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf

Den 26. maj ophævede Hitler stopordren, Reinhardts panserkorps rykkede ind i området, og var dermed med til at omringe den franske hær i området.

Reinhardt blev udnævnt til General der Panzertruppe den 1. juni 1940, deltog i tyskernes angreb på Sovjetunionen i juni 1941, blev udnævnt til Generaloberst januar 1942, og blev i januar 1945 afskediget efter uenigheder med Hitler og overført til den såkaldte Führerreserve.

Reinhardt blev i 1947 idømt 15 års fængsel for deltagelse i krigsforbrydelser, men blev løsladt i 1952.

Rommel - Generalmajor Erwin (Johannes Eugen) Rommel

født 1891, i tjeneste 1911 - 1944, død 1944 (selvmord), alder maj 1940 - 49 år.

Under Hitlers angreb på Vesteuropa den 10. maj 1940 var Rommel chef for 7. Panzer Division i Hærgruppe A, der angreb Frankrig gennem Ardennerne og krydsede Meuse floden ved Dinant den 14. maj 1940.

Rommel var egentlig infanteriofficer, men blev udnævnt til chef for 7. Panzer Division i februar 1940. Hovedparten af kampvognene i 7. Panzer Division var oprindeligt tjekkiske kampvogne, der var blevet overtaget af tyskerne ved besættelsen af Tjekkiet i 1938.

Ud over et mindre kampvognsslag ved Arras den 21. maj 1940 blev Rommels kampvognsdivision ikke involveret i større træfninger, før Frankrig indgik på våbenstilstand den 25. juni 1940. Se evt. Frankrigs fald.

I 1941 blev Rommel først udnævnt til Generalleutenant, dernæst til General der Panzertruppen, og i 1942 til Generaloberst og Generalfeldmarschall.

Rommel er mest kendt for at være chef for det tyske Afrika Korps i 1941-43, som til slut kæmpede mod den engelske hær under ledelse af feltmarshal Montgomery. Tyskerne måtte trække sig ud af Afrika i 1943.

Fra juni 1944 kæmpede Rommels kampvognsdivisioner mod de allierede efter invasionen i Normandiet.

I oktober 1944 fik Rommel valget mellem at begå selvmord eller blive anklaget for at være med i en sammensværgelse med det formål at myrde Hitler. Han valgte selvmordet, hans familie blev skånet, og han fik til gengæld en ærefuld begravelse med fuld militær honnør for at være faldet i kamp.

Rundstedt - Generaloberst (Karl Rudolf) Gerd von Rundstedt

født 1875, i tjeneste 1892 - 1938, genindtrådt 1939 - 1945, død 1953, alder maj 1940 - 65 år.

Under Slaget om Vesteuropa og Battle of Britain var Rundstedt chef for den største af de tre tyske hærgrupper - Hærgruppe A.

Hærgruppen havde der den 10. maj 1940 - i overensstemmelse med den såkaldte Manstein plan - angrebet Frankrig gennem Ardennerne med 45 divisioner, heraf 7 panserdivisioner. Se evt. Frankrigs fald.

Rundstedt blev udnævnt til Generalfeldmarschall i juni 1940.

Rundstedt havde i det meste af sin tjenestetid fra 1892 fungeret som stabsofficer. I felttoget mod Polen i september 1939 var han blevet udnævnt til chef for Hærgruppe Syd med general Manstein som sin stabschef.

Til trods for at ideen med Hærgruppe A's angreb gennem det uvejsomme Ardennerne stammede fra general Manstein, var Manstein ikke Rundstedts stabschef ved Slaget om Vesteuropa, den post var tildelt general Sodenstern.

Under felttoget mod Frankrig udstedte Rundstedt - efter opfordring fra general Kleist - den 23. maj den kontroversielle stopordre til panserdivisionerne. Stopordren blev ophøjet til en såkaldt førerordre næste formiddag efter et møde mellem Rundstedt og Hitler.

Stopordren bevirkede, at praktisk taget hele den engelske hær i Frankrig kunne undslippe omringning, slippe ud til Kanalkysten ved Dunkerque og blive evakueret til England.

Rundstedt har i årene efter 1940 "indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og efter krigen kastet hele skylden for stopordren over på Hitler. Se evt. Hitlers stopordre 01.pdf.

Den 22. juni 1940 underskriver Frankrig våbenstilstandsbetingelserne med Tyskland, og Hitler mangler nu kun en fredsaftale med England for at have sejret i Slaget om Vesteuropa. England ville ikke forhandle om en fredsaftale. Hitler gjorde klat til en invasion af England, men han måtte opgive invasionsforsøget. Se Seelöwe

Rundstedt deltog senere i felttoget mod Sovjetunionen i 1941 - 42, og sluttede sin karriere som øverstbefalende i Vesteuropa i kampen mod de allieredes styrker i 1945.

I 1945 blev han fanget af de amerikanske styrker, og han tilbragte de næste tre år i krigsfangelejre for officerer i Tyskland og England. Rundstedt blev frigivet i 1948. Han blev ligesom andre tyske hærchefer ikke stillet for en krigsforbryderdomstol.

Under sit ophold i amerikanske og engelske krigsfangelejre fra 1945 til 1948 blev Rundstedt bl.a. afhørt af sovjetrussiske officerer.

Under et sådant forhør udtalte han, at den mest afgørende begivenhed, der ligger til grund for tyskernes nederlag i Anden Verdenskrig, var tyskernes nederlag i Slaget om England. Se evt. Kontrafaktisk.

Schlieffen - Generalfeldmarschall Alfred von Schlieffen

født 1833, i tjeneste 1854 - 1905, død 1913.

Schlieffen var chef for den tyske generalstab fra 1891 til 1905. Som generalstabschef var han ansvarlig for udarbejdelsen af den tyske hærs forsvarsplan.

Planen fik navnet Schlieffen planen. På grund af planens grundidé og den strategi og taktik planen indeholdt, er den blevet betegnet som en væsentlig årsag til Første Verdenskrigs hurtige udbrud i 1914. Se Forhistorien.

Schlieffen blev udnævnt til Generaloberst i 1903, og først udnævnt til Generalfeldmarschall i 1911 efter sin tilbagetræden som generalstabschef i 1905. Schlieffen arbejdede med modifikationer til planen helt frem til sin død i 1913.

Schlieffen har skrevet flere bøger om krigsførelse og krigshistorie.

Sperrle - Generalfeldmarschall Hugo Sperrle

født 1885, i tjeneste 1903 - 1944, død 1953, alder maj 1940 - 55 år.

Under Battle of Britain var Sperrle chef for Luftflotte 3 stationeret i det vestlige Frankrig.

Luftflotte 3 udgjorde sammen med Luftflotte 2 Fighter Commands hovedmodstandere i Battle of Britain. Luftflotte 3 angreb hovedsageligt Fighter Commands Group 10, der var ledet af Air Vice-Marshal Brand. Kort se Forsvarsstrategien.

Sperrle var med Luftflotte 3 hovedansvarlig for de natlige terrorbombeangreb mod England under Blitzen.

Stumpff - Generaloberst Hans-Jürgen Stumpff

født 1889, i tjeneste 1907 - 1945, død 1968.

Under Battle of Britain var Stumpff chef for Luftflotte 5 stationeret i Norge og Danmark.

Luftflotte 5 udførte kun et større angreb på England under Battle of Britain. Angrebet fandt sted den 15. august 1940, og det blev en fiasko på grund af manglende jagerstøtte. Angrebsmålet var langt udenfor Luftflotte 5's jageres rækkevidde.

Udet - Generaloberst Ernst Udet

født 1896, i tjeneste 1915 - 1941, død 1941 (selvmord), alder maj 1940 - 44 år.

Udet begik selvmord. Under Battle of Britain var Udet Generalluftzeugmeister for Luftwaffe med rang af Generaloberst. D.v.s. at Udet var chef for Luftwaffes matrieltjeneste.

Udets selvmord skyldes tilsyneladende hans utilstrækkelighed over for Milch, og at han følte sig svigtet af Göring.

Udet havde været en meget dygtig pilot og en flyverhelt fra Første Verdenskrig, og han havde Hitlers og Görings bevågenhed. Han var meget interesseret i flyudvikling. Han havde stor indflydelse på udviklingen af bl.a. den frygtede tyske styrtbomber J 87 Stuka.

I 1938 blev Udet udnævnt til den nyoprettede stilling som Generalluftzeugmeister for Luftwaffe, dvs. leder og ansvarlig for Luftwaffes materieltjeneste. Han stod således for udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse af fly mm. Udet havde således en del af ansvaret for, at den tyske produktion af fly faktisk gik ned under og de første par år efter Battle of Britain. En af årsagerne må tilskrives Udets mangel på evner til at styre en så stor organisation.

Wever - General der Flieger Walther Wever, Generalstabschef der Luftwaffe

født 1887, i tjeneste 1918 - 1936, død 1936 (dræbt ved ulykke).

Wever var (fra 1933) Luftwaffes*) første generalstabschef. For Battle of Britain kom Wevers død i 1936 til at betyde, at Tyskland ikke rådede over tunge firemotores bombefly i Battle of Britain og i den efterfølgende offensiv Blitzen.

Wevers ide var, at Luftwaffe skulle udgøre såvel et taktisk våben til forsvar af tysk luftrum som et strategisk våben med mulighed for at vinde en krig ved omfattende bombeangreb mod modstanderens industri, især våbenindustri. Med hensyn til Luftwaffes strategiske muligheder var Wever - ligesom RAF Marshal Trenchard - tilhænger af Giulio Douchets teorier om et flyvevåbens strategiske mål forsvarsstrategien pkt. 4.1.2.

Wever havde derfor indtil sin død i 1936 bl.a. forestået udviklingen af et stort firemotoret bombefly - den såkaldte Ural bomber. Ved hans død i 1936 var udviklingen af en tilfredsstillende flytype til at opfylde de strategiske mål endnu ikke færdig. Se Flytyperne.

Under indflydelse af Udet, Jeschonnek og Kesselring blev målet med Luftwaffe i 1936 ændret til primært at være en taktisk støtte for hæren. I denne funktion var lette bombefly mere nødvendige. Tyskland fik således ikke udviklet firemotorede bombefly^197,198, som med deres store bombelast måske kunne have haft en afgørende indvirkning på Blitzen.

En medvirkende årsag til afviklingen af Ural bomber projektet var mangel på aluminium^197,198. Realistisk set, havde Tyskland i 1936 - 1938 ikke råmaterialer (aluminium) og produktionskapacitet nok til at satse på flere programmer for egentlig bombefly.

Willhelm II - Kaiser Friedrich Willhelm Albert Victor

født 1859, udnævnt til kejser 1888, abdiceret 1918, død 1941.

Kejser Willhelms mest markante handling var hans opløsning af den gensidige balance mellem Europas stormagter som rigskansler Bismarck havde etableret efter krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1871.

Årsagen til opløsningen af den gensidige balance skyldtes dels Tysklands nye position som Europas økonomisk set stærkeste stormagt, og kejser Wilhelms aversion mod Rusland.

Som konsekvens af kejser Willhelms ønsker om en ny position for Tyskland afskedigede han i 1890 rigskansler Bismarck. Se Forhistorien.

Reaktionen blandt Europas stormagter var, at Frankrig og Rusland i 1892 indgik i en alliance mod Tyskland. Det var hovedårsagen til, at Tyskland tabte Første Verdenskrig i 1918.

*) På grund af Versailles traktatens bestemmelser (fra 1919) måtte Tyskland ikke oprette et flyvevåben. I 1933 blev et flyvevåben alligevel oprettet, men det blev holdt skjult for omverdenen ved at være organiseret under det civile tyske luftfartsministerium. Til trods for Versailles traktaten oprettede Tyskland alligevel officielt et flyvevåben - Luftwaffe - i 1935 uden at det fik nogen konsekvenser.

**) Inspekteur der Jagdflieger (senere betegnelse General der Jagdflieger) har ansvaret for træning og udvikling af jagerstyrkernes taktik under luftkampe.

Noter

Sidst opdateret

2015-07-09

Version 9.02

Kommentarer / spørgsmål: leif.olsen@battleofbritain.dk Se evt. afsnittet

Kommentarer

Mit CV i relation til at skrive om Slaget om Vesteuropa / Slaget om England - klik på CV