2015-07-09
Indeks |
for
samtlige 26 afsnit herunder |
klik på det ønskede
afsnit |
Startside
Forord
Oversigt
Forhistorien
Frankrigs fald
Dunkerque
Forsvarsstrategien
Seelöwe
Sea Lion
Battle of Britain
Blitzen
Kontrafaktisk
Efterspillet
Ledere
England
Ledere
Tyskland
Flytyperne
Radar
RAF's
historie
Luftwaffe's historie
Krigsspil
Kronologi
Billedliste
Henvisninger
Ordliste
Noter
- Kilder
Litteraturliste
Kommentarer
Korrektioner
Blogs
Forkortelser: år
f. = født
s. = militærtjenste start
p. = militærtjeneste slut
d. = død
Forkortelser: år
f. = født
s. = militærtjenste start
p. = militærtjeneste slut
d. = død
Forkortelser: år
f. = født
s. = militærtjenste start
p. = militærtjeneste slut
d. = død
Indeks for afsnit
Startside
Forord
Oversigt
Forhistorien
Frankrigs fald
Dunkerque
Forsvarsstrategien
Seelöwe
Sea Lion
Battle of Britain
Blitzen
Kontrafaktisk
Efterspillet
Ledere
England
Ledere
Tyskland
Flytyperne
Radar
RAF's
historie
Luftwaffe's historie
Krigsspil
Kronologi
Billedliste
Henvisninger
Ordliste
Noter
- Kilder
Litteraturliste
Kommentarer
Korrektioner
Blogs
Forkortelser: år
f. = født
s. = militærtjenste start
p. = militærtjeneste slut
d. = død
Forkortelser: år
f. = født
s. = militærtjenste start
p. = militærtjeneste slut
d. = død
|
Hitler startede Slaget om Vesteuropa den 10. maj 1940.
Efter
at have besejret Holland, Belgien og Frankrig i maj / juni, fortsatte Hitler med en luftkrig mod England
- Slaget om England - som forberedelse til en invasion.
Luftkrigen mod England varede til maj 1941. Den tabte han.
Personbeskrivelser - på tysk side - fra Slaget
om Vesteuropa
en kort
beskrivelse af nøglepersonerne
Bortset
fra oplysninger om fødsels- og dødsår og en meget kort
karrièrebeskrivelse er beskrivelserne indskrænket til kun at omfatte
personens hovedindflydelse på årsagerne til og begienhederne i slagene
om Vesteuropa og England.
Personbeskrivelser på allieret side se
Ledere
England
RAF - Royal Air Force - er det engelske
flyvevåben
Luftwaffe er det tyske flyvevåben
klik på forbogstavet for personens
efternavn på linjen herunder
B G H
J K M
O R S U
W
Vejledning
til beskrivelserne:
Militære
rang: På navnelinjen ses den rang, de
pågældende havde før / under Slaget om Vesteuropa.
Organisationsplaner:
For Luftwaffe
Luftwaffe,
for das Heer
armégruppe
For
sammenligning af RAF's og Luftwaffes militære grader se
Ordliste
B
Bismarck - Rigskansler Otto (Eduard
Leopold) von Bismarck(-Schönhausen)
født 1815, rigskansler 1871 - 1890,
død 1898.
Bismarck blev den første rigskansler i
Det Tyske Kejserrige - Das deutsches Kaiserreich. Det blev grundlagt
i Paris i 1871 efter krigen mellem Frankrig og de tyske stater.
Bismarck blev afskediget som rigskansler i 1890 af kejser Willhelm
II.
Før og under hans periode som
rigskansler
var han preussisk ministerpræsident fra 1862.
I den nyeste europæiske histories
perspektiv var Bismarck den, der arbejdede for en stabilisering af
de storpolitiske forhold i Europa. Som ny stormagt i Europa efter
dannelsen af Det Tyske Kejserrige i 1871 arbejdede han for en
stabilisering af forholdene til Frankrig, Rusland og England.
Efter at kejser Willhelm II tiltrådte
i 1888, og Tyskland efterhånden var blevet den største af de
europæiske stormagter, forværredes Tysklands forhold især til
Rusland. Dette var imod Bismarcks politik, og det var en af grundene
til at kejseren afskedigede ham i 1890.
Efterfølgende opstod der i 1892 en fransk -
russisk alliance, som var den væsentligste årsag til at Tyskland
tabte Første Verdenskrig. Se
Forhistorien.
Bock - Generaloberst (Moritz Albrecht
Franz Friedrich) Fedor von Bock
født 1880, i tjeneste 1898 - 1945, død 1945 (dræbt ved
bombeangreb), alder maj 1940 - 60 år.
Efter sejren over Frankrig
i juni 1940 blev Bock udnævnt til Generalfeldmarschall måneden
efter.
Under hele Slaget om Vesteuropa og Battle of Britain
var Bock chef for Hærgruppe B, der angreb Holland og Belgien og få
dage senere Nordfrankrig med 28 divisioner, herunder 3
panserdivisioner. Hærgruppen besatte
Dunkerque den 4. juni og Paris den 14. juni 1940.
Se evt.
Frankrigs fald.
I felttoget mod Sovjetunionen i 1941
var Bock chef for Hærgruppe Center. Bock ledede fremstødet mod
Moskva - Operation Typhoon - i oktober / december 1941, men blev
stanset af marskal Zhukov få kilometer uden for Moskva den 4.
december 1941.
Bock blev afløst som chef for
hærgrupper i 1942 og overført til reserven (Führerreserve).
Bock blev dræbt ved et flyangreb, da
han var på vej i bil fra Berlin til Hamburg / Kiel den 4. maj 1945.
Bock var den eneste af Hitlers generaler, der blev dræbt "i kamp".
Sammen med andre af de tyske
generaler under Anden Verdenskrig var Bock modstander af Nazismen og
Hitler, men forholdt sig passivt. Bock undlod at rapportere sit
kendskab til attentatforsøg mod Hitler.
Brauchitsch - Generaloberst (Heinrich
Alfred Hermann) Walther von Brauchitsch
født 1881, i tjeneste 1900 - 1945,
(taget til fange), død 1948, alder
maj 1940 - 59 år.
Under Slaget om Vesteuropa var Brauchitsch chef
for hele den tyske hær.
Efter sejren over Frankrig blev Brauchitsch
udnævnt til Generalfeldmarschall i juli 1940. Brauchitsch var chef
for den tyske hær (Oberbefehlshaber des Heeres) fra 1938 til 1941,
da han blev overført til reserven (Führerreserve) efter tyskernes
nederlag ved Moskva.
Sammen med hærens generalstabschef
- general Halder - planlagde og gennemførte han angrebene på Polen i
1939 og Vesteuropa i 1940. Brauchitsch var - ligesom andre tyske
generaler - passiv modstander af Hitler og den nazistiske politik.
Brauchitsch døde i 1948 før en planlagt krigsforbryderproces mod ham
blev iværksat.
Den mest kontroversielle begivenhed
for Brauchitsch var hans kontraordre til general Rundstedts ordre den 23. maj 1940 om at standse
fremrykningen over Aa-linjen. Ifølge Brauchitsch skulle
fremrykningen altså fortsætte trods general Rundstedts ordre.
Brauchitsch var som chef for hele den tyske hær general Rundstedts
overordnede.
Fremrykningen skulle hindre den
engelske hær i at undslippe til Kanalkysten ved Dunkerque og blive
evakueret til England.
Men Hitler annullerede Brauchitsch kontraordre
med en "Førerodre", general Rundstedts stopordre stod ved magt, og den engelske hær
undslap derfor omringningen.
Se
evt.
Hitlers stopordre 01.pdf
G
Galland - Major Adolf Galland
født 1912, i tjeneste 1933 - 1945, død 1996,
alder maj 1940 - 28 år.
Under Battle of Britain var Galland major og chef for Luftwaffes Jagdgeschwader
JG
26.
JG 26 tilhørte Luftflotte 2, og bestod af 9 eskadriller af jagerfly stationeret i det
nordvestlige Frankrig. Den 1. november 1940 kunne Galland han notere
sig for nedskydning nr. 50 af fjendtlige fly.
Inden Blitzen var overstået i maj
1941 var Galland avanceret til oberst. Efter at chefen for
Luftwaffes jagereskadriller - Werner Mölders - var blevet
dræbt ved en flyulykke i 1941 blev Galland udnævnt til stillingen
som Inspekteur der Jagdflieger**).
(Titlen Inspekteur er senere blevet ændret til General uden at
stillingens indhold er ændret.)
Guderian - General der Panzertruppen
Heinz (Wilhelm) Guderian
født 1888, i tjeneste 1907 - 1945, død 1954,
alder maj 1940 - 52 år.
Under Hitlers angreb på Vesteuropa den 10. maj 1940 var Guderian chef for
19. Armeekorps bestående af 1., 2. og 10. Panzer Division i Hærgruppe A.
Hærgruppe A angreb
Frankrig gennem Ardennerne og krydsede Meuse floden ved Sedan den
14. maj 1940.
Efter at have krydset Meuse floden avancerede
Guderians panserarmékorps over 300 km
på 5 dage, og nåede Abbéville ved Somme flodens udløb i Den Engelske Kanal
den 20. maj 1940 - på 11. dagen for angrebets start.
Kort efter 19. Armeekorps' start fra Sedan området afskedigede
general Kleist Guderian for for at have rykket længere frem
end han havde tilladelse til. Kleist chef general Rundstedt
annullerede afskedigelsen.
Ved 19. Armeekorps' ankomst til
Abbéville var den allierede
hovedstyrke i Belgien og Nordfrankrig på over en million soldater nu
blevet indkredset, og militært set var Frankrig blevet delt i to
områder henholdsvis nord og syd for Somme floden.
For Guderian drejede det sig nu om at
afskære den allierede hovedstyrke nord for Somme floden i at trække sig ud mod Dunkerque
ved Kanalkysten. Derved ville omringningen af den allierede
hovedstyrke være total.
Imidlertid udstedte chefen for
Hærgruppe A - general Rundstedt - den 23. maj 1940 den kontroversielle
stopordre til panserdivisionerne. Stopordren blev ophøjet til en
såkaldt førerordre næste formiddag efter et møde mellem Rundstedt og
Hitler.
Stopordren bevirkede, at praktisk taget hele den engelske
hær i Frankrig - i løbet af de tre dage ordren var effektiv - undslap omringningen, slap ud til Kanalkysten
ved Dunkerque og blev evakueret til England.
Guderian har i sine erindringer
kraftigt kritiseret stopordren27.
General Rundstedt har i årene efter 1940
"indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og han
har efter krigen
kastet hele skylden for stopordren over på Hitler.
Se evt.
Hitlers stopordre 01.pdf.
Ved angrebet på Sydfrankrig den 9. juni 1940 blev
Guderian udnævnt til chef for "Panzergruppe Guderian".
Guderian blev forfremmet til Generaloberst i juli
1940.
Efter at den franske
våbenstilstandsaftale var trådt i kraft den 25. juni 1940 rykker Guderian sammen med panserdivisionerne
tilbage til Tyskland for at forberede angrebet mod Sovjetunionen i
juni 1941.
Under angrebet på Sovjetunionen
bliver Guderian frataget sin kommando i december 1941 og overført
til en såkaldt Führerreserve. Årsagen skal søges i, at Guderian - efter at have
indtaget Smolensk på vej mod Moskva i oktober 1941 - protesterede
over Hitlers beslutning om at ændre målet for hans panserdivisioner
til at være Kiev i stedet for Moskva.
Guderian blev udnævnt til
generalinspektør for pansertropperne i marts 1943 med ansvar for
udvikling og uddannelse indenfor panservåbnet med direkte reference
til Hitler.
Guderian blev sendt på orlov i marts
1945.
Tyskerne nåede ikke Moskva i
december 1941, Hitlers andet store nederlag i Anden Verdenskrig
efter Slaget om England.
Guderian frarådede senere Hitler at engagere
sig i det store kampvognsslag ved Kursk i 1943, men forgæves. Slaget
om Kursk blev Hitlers femte store nederlag, og fra da af begyndte
tyskernes tilbagetog fra Sovjetunionen.
Guderian havde i årene før Anden
Verdenskrig i 1936-37 skrevet bogen "Achtung Panzer", hvori han
fremsatte sine ideer om fremtidig krigsførelse med kampvogne og fly.
Det var de ideer han fik lejlighed til at realisere ved sin indsats
i Frankrig i maj og juni 1940.
Göring -
Reichsmarschall Hermann Göring
født 1893, i tjeneste 1913 - 1945, død 1946
(begik selvmord dagen før han skulle være henrettet), alder
maj 1940 - 47 år.
Under Battle
of Britain var Göring chef for OKL Oberkommando der Luftwaffe.
I reorganiseringen af det tyske forsvar
i 1938 var Luftwaffe - ligesom hæren og flåden -
blevet underlagt OKW (Oberkommando der Wehrmacht) med Hitler
som militær chef (Oberbefehlshaber
der Wehrmacht). Formelt
hørte Luftwaffe i 1940 stadigvæk under das Reichsluftfahrtministerium og Göring havde derfor
-
foruden titlen Oberbefehlshaber der
Luftwaffe - også titlen
Reichsminister der Luftfahrt.
Titlen Reichsmarschall fik Göring
tildelt i juli 1940, så Göring havde
med denne nye titel en højere rang end stabschefen i OKW
Generalfeldmarschall Wilhelm Keitel.
Göring havde
været jagerpilot under 1. Verdenskrig, og han havde i den
forbindelse modtaget den højeste
militære udmærkelse for sin indsats.
Efter rigsdagsvalget i 1932 blev han udnævnt
til rigsdagspræsident, i 1933 blev han udnævnt til indenrigsminister
for den tyske delstat Preussen. Som indenrigsminister grundlagde han
det hemmelige tyske politi - Gestapo - Geheime Staatspolizei, som
fra 1934 fik Heinrich Himmler til chef. I 1939 blev Göring
udnævnt til Hitlers stedfortræder.
Allerede i 1935*)
var Göring blevet chef for Luftwaffe ved
dets officielle oprettelse.
Under Slaget om Vesteuropa lovede
Göring, at Luftwaffe kunne nedkæmpe de indesluttede allierede
styrker i Flandern, så de ikke kunne blive evakueret til England fra
havnebyen Dunkerque. Det lykkedes ikke. Se
evt.
Hitlers stopordre 01.pdf
Ved indledningen til Battle of
Britain havde Göring lovet Hitler, at hans Luftwaffe ville være i
stand til at nedkæmpe Fighter Command i løbet af få dage i august
1940. Det lykkedes heller ikke, og nederlaget var - sammen med hans
tidligere manglende succes ved Dunkerque - begyndelsen til Görings
svindende indflydelse i Tyskland.
I modsætning til sin modpart under
Battle of Britain - Dowding - er det ikke helt klart, om
Göring selv havde nogen strategi for, hvordan Battle of Britain
skulle vindes. Göring blandede sig dog ind imellem i de tre Luftflottens
taktiske dispositioner, som det fremgår af hans direktiv af den 15.
august 1940. Se evt. direktivet i engelsk oversættelse
på adressen
www.battleofbritain1940.net/document-33.html
Bemærk venligst:
Beskrivelserne af de ledende eller indflydelsesrige personer
er koncentreret om deres relationer til Slaget om Vesteuropa
1940.
Personernes fødsels- og dødsår er medtaget - for
militærpersoner desuden, hvornår de startede og afsluttede
deres militærtjeneste samt enkelte væsentlige begivenheder i
deres tjenesteforløb. |
H
Halder - General der
Artillerie Franz (Ritter) Halder
født 1884, i tjeneste 1902 - 1945,
død 1972, alder maj 1940 - 55 år.
Under
Slaget om Vesteuropa var Halder generalstabschef for den tyske hær i
OKH - Oberkommado des Heeres - med general Brauchitsch som chef for hæren.
Halder blev udnævnt til Generaloberst
i juli 1940.
Den mest kontroversielle situation
for Halder under Slaget om Vesteuropa var den stopordre chefen for
Hærgruppe A general Rundstedt udstedte den 23. maj 1940 om aftenen.
Stopordren gik ud på, af panserstyrkerne ikke skulle afskære den
engelske hær i at slippe ud til Den Engelske Kanal ved Dunkerque.
Chefen for hæren general Brauchitsch
og Halder kunne med de oplysninger, de sad inde med, ikke se
grundlaget for for stopordren. De udstedte derfor en kontraordre.
Den 24. maj om formiddagen annullerede Hitler Brauchitschs og
Halders kontraordre.
Resultatet var, at den engelske hær
slap ud til Dunkerque og blev evakueret til England.
Rundstedt har i årene efter 1940
"indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og efter krigen
kastet hele skylden for stopordren over på Hitler.
Se evt.
Hitlers stopordre 01.pdf.
Halder var blevet generalstabschef i
1936. Han var ansvarlig for detailplanlægningen af tyskernes angreb
på såvel Polen i 1939, Danmark / Norge og Vesteuropa i 1940 og
Sovjetunionen i 1941.
I 1942 blev Halder afskediget som
generalstabschef af Hitler på grund af tiltagende uenighed mellem
dem. Halder blev overført til den såkaldte "Führerreserve".
Heydrich - SS-Obergruppenführer Reinhard
Heydrich
født 1904, i tjeneste 1934 - 1942,
myrdet ved attentat 27. maj 1942
Siden 27. september 1938 var Heydrich
chef for RSHA Reichsicherheitshauptamt. Fra september 1941 var han
yderligere stedfortrædende statholder i protektoratet Böhmen und
Mähren (en del af det tidligere Tjekkoslovakiet).
Den 31. juli 1941 fik han ordre til
at gennemføre "die Endlösung" for jøderne.
I januar 1942 arrangerede han Wannseekonferencen.
En hemmelig konference
der planlagde "die Endlösung" (den
endelige løsning) for jøderne i Tyskland og de tysk besatte
områder. Løsningen bestod i
udryddelsen af jøderne ved hjælp af gas i særlige
udryddelseslejre udstyret med krematorier til masseforbrænding.
Den 27. maj 1942 blev han udsat for
et attentat uden for Prag. Han døde den 4. juni 1942.
Hindenburg -
Reichspräsident
Paul (Ludwig Hans Anton von Beneckendorff
und) von Hindenburg
født 1847, i tjeneste 1863 - 1911,
genindkaldt 1914 - 1919, rigspræsident 1925, genvalgt 1932, død
1934.
Hindenburg blev udnævnt til Generalfeldmarschall i 1914.
Hindenburg var trådt tilbage fra
aktiv tjeneste i hæren i 1911, men blev genindkaldt i 1914 ved
udbruddet af Første Verdenskrig. Han blev generalstabschef og dermed
chef for hæren i 1916. Fra 1916 til krigens slutning i 1918 regerede
i praksis Tyskland enevældigt.
Det Tyske Kejserrige -
das deutsches Kaiserreich overgik efter
Første Verdenskrig - i 1918 - til at være republik, populært kaldet
Weimarrepublikken, på tysk -
die Weimarer Republik med en rigspræsident direkte valgt af folket.
Regeringen blev ledet af en
rigskansler udpeget af den lovgivende forsamling Rigsdagen, men han
skulle godkendes af rigspræsidenten.
I 1925 blev Hindenburg valgt som rigspræsident. Han
var meget populær, og han lod sig genvælge i 1932 for at undgå, at
Hitler blev valgt som præsident. I 1933 måtte han
- meget mod sin vilje - udnævne Hitler som rigskansler. Se
Forhistorien.
Hitler - Führer Adolf Hitler
født 1889, i militærtjeneste 1914 -
1918, rigskansler 1933, ved rigspræsident Hindenburgs død 1934
overtog Hitler styret som fører og rigskansler, død 1945 (selvmord),
alder maj 1940 - 51 år.
Siden 1934 havde Hitler været Tysklands "fører" - såvel
præsident som kansler - med
uindskrænket magt (diktator). Fra 1938 til sin død var
Hitler også øverstbefalende for de væbnede
styrker (Führer und
Oberste Befehlshaber der Wehrmacht).
Den 1. september starter Hitler sit angreb på Polen.
Slaget om
Vesteuropa i 1940 var en følge
af, at England og Frankrig havde erklæret Tyskland krig den 3. september
1939.
Den 9. april 1940
starter Hitler sit
angreb på Danmark og Norge.
Den 10. maj 1940 angreb Hitler
Holland, Belgien og Frankrig, og omringede de
allierede hære i løbet af nogle uger. På grund af Hitlers stopordre til
sine
panserstyrker i Flandern lykkedes det den engelske hær at blive
slippe ud til havnebyen Dunkerque i Frankrig og blive evakueret
derfra tilbage til England. Se
evt.
Hitlers stopordre 01.pdf
Frankrig indgik en våbenstilstandsaftale med Tyskland den 22. juni 1940.
Efter den dato var England alene i krig med Tyskland det næste år.
Efter de allieredes nederlag i Vesteuropa i maj/juni
1940 havde Hitler ventet et tegn fra Churchill om, at England var
villig til at indgå på en fredsaftale som afslutning på konflikten.
Hitler betragtede ikke England som sin naturlige fjende, og havde
indtil da ikke seriøst planlagt et angreb på selve
England. Men det ventede tegn fra England kom ikke.
Den 16. juli 1940 udstedte Hitler derfor en ordre
(Führerweisung
Nr. 16) med det formål, at træffe forberedelser til et angreb på England.
Den 1. august 1940 udstedte Hitler en ny ordre
(Führerweisung
Nr. 17), hvori han specificerede, hvordan det forberedte luftangreb på England
skulle gennemføres.
Den 17. september 1940 opsnapper og dekoder det
engelske Secret Intelligence Service en hemmelig meddelelse fra
Hitler om, at den planlagte invasion af England er udsat på ubestemt
tid. Det tjener derfor ikke noget umiddelbart formål for Hitler at
fortsætte den type angreb på England, som Battle of Britain i august
1940 var
udtryk for. Det var vigtigt for det tyske flyvevåben Luftwaffe at begrænse sine tab inden
det påtænkte angreb på
Sovjetunionen. England kunne Hitler senere vende tilbage til - mente
han.
Selv om Battle of Britain - dvs. angrebet på det
engelske flyvevåben og dets infrastruktur - blev aflyst, fortsatte Luftwaffe med
Blitzen. Det
var natlige terrorbombeangreb
mod engelske byer, angreb, Luftwaffe gennemførte med meget små tab af fly,
men som medførte meget store civile tab for England (over 40.000 englændere blev
dræbt under Blitzen). Hitlers formål med
Blitzen var et fortsat forsøg på at få England til at indgå en
fredsaftale med Tyskland, uden at der skulle foretages en egentlig
invasion.
De natlige bombeangreb
kunne Fighter Commands jagere før sommeren 1941 ikke stille noget op
imod. Engelsk luftværnsartilleri havde heller ingen afskrækkende
virkning på de natlige luftangreb. Først umiddelbart før Hitlers angreb på Sovjetunionen i
foråret 1941 standser
Luftwaffe de massive bombeangreb mod engelske byer. Hitler havde
nu brug for hele sit Luftwaffe ved det forestående angreb mod
Sovjetunionen.
Først tre år senere genoptager tyskerne de massive
terrorbombeangreb mod de engelske byer.
Mere omfattende biografi se
Noter
nr. 17.
J
Jeschonnek - Generalmajor
Hans Jeschonnek
født 1899, i tjeneste 1915 - 1943,
død 1943 (selvmord),
alder maj 1940 - 41 år.
Jeschonnek begik
selvmord. Under Battle of Britain var Jeschonnek generalstabschef
for Luftwaffe.
Som generalstabschef var han
ansvarlig for den taktik Luftwaffe generelt skulle benytte sig af i
Battle of Britain. Han var ligeledes ansvarlig for forsyninger af enhver art og
herunder at fremskaffe erstatninger for mistet mandskab og fly til de to Luftflotten 2 & 3,
der var med i Battle of Britain.
Det kan diskuteres, om han levede op
til sit ansvar i Battle of Britain. Han var ikke i stand til det i det
efterfølgende felttog mod Sovjetunionen.
Efter en fejldisposition ved et
allieret bombeangreb mod Peenemünde i 1943 begik han selvmord.
K
Keitel - Generalfeldmarschall
Wilhelm Keitel
født 1882, i tjeneste 1901 - 1945, død 1946 (henrettet),
alder maj 1940 - 58 år.
Under Battle of Britain var Keitel stabschef for den
tyske forsvarskommando OKW
- Oberkommando der Wehrmacht.
OKL Oberkommando der Luftwaffe - med
Göring som chef -
var på linje med OKH Oberkommado des Heeres - med Brauchitsch som
chef - og OKM Oberkommando der
Marine alle underlagt OKW. Se omtalen af Hitler.
I praksis fungerede Keitel som
generalstabschef for Hitler, der som Oberste Befehlshaber der Wehrmacht
var militær chef for hele det tyske forsvar.
Keitel havde i praksis ingen
operationel indflydelse på hæren - das Heer - eller flyvevåbnet - die Luftwaffe i 1940. Göring havde
med titlen Reichsmarschall
højere militær rang end Keitel, der principielt var hans overordnede.
Kesselring -
Generalfeldmarschall Albert
Kesselring
født 1885, i tjeneste 1904 - 1945, død 1960,
alder maj 1940 - 55 år.
Under Battle of
Britain var Kesselring chef for Luftflotte 2 stationeret i det
nordvestlige Frankrig, Belgien, Holland og Tyskland.
Hovedparten
af Luftwaffes angreb mod England under Battle of Britain blev udført
af
Luftflotte 2. I Frankrig var grænsen mellem Luftflotte 2 og Luftflotte 3 en
linje, der gik nord for Paris og ramte Den Engelske Kanal mellem Dieppe og Le Havre. Kort se
Forsvarsstrategien.
Taktisk set var Battle of Britain stort set en kamp
mellem
Generalfeldmarschall Kesselring
som chef for Luftflotte 2 og Air Vice-Marshal Park som var chef for
Group 11. Luftwaffes mål var, at Luftflotte 2 skulle nedkæmpe
Fighter Commands Group
11.
Se
Forsvarsstrategien.
Senere i Anden Verdenskrig "mødte" de to parter
hinanden igen.
Det var i sommeren 1942. Kesselring havde da overtaget kommandoen over den
samlede tyske indsats i Middelhavsområdet, og Park havde fået
overdraget at forsvare og hurtigst muligt starte en offensiv fra øen Malta, som lå isoleret midt i det
tyske krigsområde i Middelhavet.
Det lykkedes Park at holde øen
Malta, og med sine fly derfra tilføjede han de tyske forsyninger til Rommels
styrker
i Nordafrika betydelige tab.
Kesselring var uddannet som officer i hæren, og
havde deltaget i Første Verdenskrig.
Efter at have været ansat som administrationschef i det
tyske luftfartsministerium fra 1933 blev Kesselring udnævnt til generalstabschef
for Luftwaffe i 1936 ved General Wevers død.
Som generalstabschef
fra 1936 til 1938 var Kesselring med til at ændre formålet med Luftwaffe
efter Wevers død.
Et hovedmål for Wever havde været,
at Luftwaffe skulle være i stand til at besejre en modstander ved
hjælp af en massiv strategisk bombeoffensiv mod modstanderens industri.
Kesselrings vurdering var, at Luftwaffe skulle
koncentrere sin indsats som et taktisk støttevåben
for den tyske hær. Derfor blev udviklingen af tunge bombefly til
massiv indsats mod modstanderens industri stoppet til
fordel for lette bombefly, som bl.a. kunne fungere som artilleristøtte for den tyske hær
under hurtig fremrykning.
Luftwaffes mangel på tunge bombefly blev en
medvirkende årsag til, at England ikke blev tvunget til at indgå en
fredsaftale med Tyskland i 1940 - 41. Bombeangrebene med lette bombefly
under
Blitzen var ikke kraftige nok til at
tvinge England i knæ.
I 1938 blev Kesselring udnævnt til chef for
Luftflotte 1 og deltog i felttoget mod Polen i september 1939. I
januar 1940 blev han udnævnt til chef for Luftflotte 2, som deltog i
angrebet på Vesteuropa i maj 1940. Det var Kesselring, der beordrede
bombningen af Rotterdam den 14. maj 1940, og det var ligeledes
Kesselring med Luftflotte 2, der skulle hindre evakueringen af
engelske soldater fra Dunkerque. Dette mislykkedes, men Kesselring
blev ikke desto mindre udnævnt til Generalfeldmarschall
den 19. juni 1940 samtidig med starten
på Battle of Britain.
Mere omfattende biografi se
Noter
nr. 63.
Kleist - General der Kavallerie (Paul
Ludwig) Ewald von Kleist
født 1881, i tjeneste 1900 - 1938, genindtrådt 1939
-
1944, død 1954, alder maj 1940
- 59 år.
Under angrebet på
Vesteuropa 10. maj 1940 var Kleist chef for "Panzergruppe von
Kleist", med 19. og 41. Panzerkorps. Pansergruppen angreb
Frankrig gennem Ardennerne, og krydsede Meuse floden ved Sedan
den 14. maj 1940.
Efter at have krydset Meuse floden avancerede
19. Panzerkorps under general Guderian over 300 km
på 5 dage, og nåede Abbéville ved Somme flodens udløb i Den Engelske Kanal
den 20. maj 1940 - på 11. dagen for angrebets start.
Kort efter 19. Panzerkorps' start fra Sedan
området afskedigede Kleist general Guderian for for at
have rykket længere frem end han havde tilladelse til. Kleist
chef general Rundstedt annullerede afskedigelsen.
Den 23. maj 1940 anmodede Kleist sin chef
general Rundstedt om et par dages pause i pansergruppens
fremrykning for at infanteriet kunne nå at slutte op bag
panserdivisionerne, og panserdivisionerne kunne nå at klargøre
beskadigede kampvogne.
General Rundstedt fulgte Kleist anmodning, og
udstedte den kontroversielle stopordre for panserstyrkerne den
23. maj 1940 om aftenen. Hitler ophøjede den 24. maj 1940 om
formiddagen stopordren til en såkaldt "førerordre".
Stopordren blev ophævet den 26. maj 1940, men
det lykkedes den engelske hær i ly af ordren at slippe ud til
Dunkerque og blive evakueret til England. Se
Hitlers stopordre.01.pdf.
Kleist
-
blev forfremmet til Generaloberst i juli
1940,
-
deltager i Balkanfelttoget i april 1941, og
senere Hærgruppe Syd i Sovjetunionen,
-
udnævnes til chef for Hærgruppe A i
Sovjetunionen i november 1942,
-
blev forfremmet til Generalfeldmarschall i
marts 1943,
-
blev afskediget af Hitler i marts 1944,
hvorefter han gik på pension igen,
-
dør i et sovjetisk fængsel i 1954.
M
Manstein - Generalleutnant
(Fritz)
Erich von Manstein (von Lewinski)
født 1887, i tjeneste 1906 - 1944, død 1973,
alder maj 1940 - 53 år.
Manstein var "fader" til den tyske angrebsplan i Slaget om
Vesteuropa. Under Slaget om Vesteuropa fra 10. maj 1940 var Manstein chef for
38. Armékorps.
Korpset var på sit kaserneområde i
Stettin da slaget startede den 10. maj, og det blev i løbet af de følgende dage overført
til Hærgruppe A, der i Frankrig var under fremrykning langs Somme flodens nordside mod Abbeville ved Den Engelske Kanal.
Se evt.
Frankrigs fald.
Korpset fulgte efter hærgruppens panserdivisioner mod Abbeville, og fik til opgave at
sikre landområdet mellem Amiens og Abbeville mod eventuelle
modangreb fra sydsiden af Somme floden. Fra den 5. juni 1940 deltog
korpset i angrebet på Sydfrankrig, og var de første tyske enheder
til af krydse Seine floden.
I juli 1940 blev Manstein udnævnt til
General der Infanterie.
Manstein planens fødsel. Fra 1934 havde Manstein bestridt
forskellige poster i hærens generalstab for der at slutte med at
være næstkommanderende for generalstabschefen Beck. Manstein
udarbejdede ideer til fremtidig krigsførelse bl.a. med kampvogne, og
mødte i den forbindelse general Guderian.
I februar 1938 bliver Manstein
udnævnt til chef for en infanteridivision. Ved Beck's fratræden går
hans stilling som hærens generalstabschef derfor til general Halder i stedet for Manstein.
I august 1939 bliver Manstein
generalstabschef for Hærgruppe Syd under general Rundstedt. Efter
afslutningen af krigen med Polen beskæftiger Manstein sig med,
hvordan Tyskland skal besejre Frankrig, som havde erklæret Tyskland
krig. Han udarbejder det, der senere kommer til at hedde
Manstein
planen. En plan for, hvordan at den tyske hær skal undgå en gentagelse af Første Verdenskrigs
fejltagelser.
Hærens generalstabschef Halder og
Manstein var uenige om, hvordan et angreb på Frankrig skulle gribes
an. Hærens chef general Brauchitsch og Halder foretrak et angreb
efter Schlieffen planens ide fra Første Verdenskrig, mens Manstein
insisterede på, at hovedangrebet mod Frankrig skulle komme som et
uventet flankeangreb med kampvogne og mobilt infanteri.
Hovedangrebet
skulle først manifestere sig efter at den tyske Hærgruppe B havde
angrebet gennem Liège / Maastricht området og derved "lokket" den
allierede hovedstyrke ind i Belgien. Kort: se
Frankrigs fald.
Hovedangrebet skulle så foregå gennem
Ardennerne, over Meuse floden ved Sedan, og ud mod Den Engelske Kanal. Et angreb, der skulle
indeslutte de allieredes hære i Belgien / Nordfrankrig.
For at afskære Manstein fra at skabe
for meget opmærksomhed omkring sine ideer i hærens hovedkvarter i
Berlin, bliver han udnævnt til at
være chef for det nyoprettede 38. Armékorps i Stettin.
Af forskellige årsager - se
Frankrigs fald
- vælger Hitler at følge Manstein planen ved angrebet på
Frankrig den 10. maj 1940.
Som nævnt øverst deltog Manstein ikke
som stabsofficer i angrebet, men som chef for et armékorps, der
først kom i aktion i Frankrig en uge efter angrebets start.
Fra juni 1941 indtil marts 1944 var
bestred Manstein flere chefposter i krigen mod Sovjetunionen.
Herunder blev Manstein i 1942 udnævnt
til Generalfeldmarschall.
I marts 1944 afskedigede Hitler
Manstein fra hans stilling som chef for Hærgruppe Syd, og Manstein
lod sig kort tid efter pensionere.
Efter krigen blev Manstein dømt som
krigsforbryder fordi enheder under hans kommando og SS enheder, der
opererede i områder, han havde ansvaret for, havde henrettet jøder
og krigsfanger.
Efter at være frigivet i maj 1953
virkede han i en årrække som militær rådgiver for Vesttyskland.
Milch - Generalfeldmarschall
Erhard Milch
født 1892, i tjeneste 1910 - 1944, død
1972, alder maj 1940 - 48 år.
Under Battle of Britain var Milch Generalinspekteur der Luftwaffe og
Görings næstkommanderende.
Han var netop blevet udnævnt til generalinspektør inden Battle of
Britain startede.
Milch havde jødiske forældre, men som
Reichmarschall Göring udtrykte det: "Wer Jude ist, bestimme ich"
(jeg bestemmer, hvem der er jøde).
Under og især i tiden efter Battle of
Britain havde Milch afgørende indflydelse på, hvilke nye typer af
fly, Luftwaffe skulle udvikle og anskaffe. Efter Udets selvmord i
november 1941 blev Milch også
Generalluftzeugmeister, dvs. leder og ansvarlig for Luftwaffes materieltjeneste. Han
kom således nu til også at stå for udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse af fly mm.
Ting som Udet ikke havde haft nogen heldig hånd med.
Mere omfattende biografi se
Noter
nr. 31.
Mölders - Major Werner
Mölders
født 1913, i tjeneste 1934 - 1941,
død 1941 (dræbt ved en ulykke), alder maj 1940 - 27 år.
Under Battle of Britain var Mölders major og chef for
Jagdgeschwader 51 ( 9 eskadriller af jagerfly) under Luftflotte 2.
Under en luftkamp i juli 1940 over Dover blev Mölders såret og måtte
nødlande, men genoptog flyvninger et par måneder senere. Mölders
skød over hundrede fjendtlige fly ned inden han omkom som passager i
et transportfly.
Mölders havde under Luftwaffes kampe
i Spanien i 1938
været med til at udvikle og indøve den såkaldte "Finger Four"
formation til luftkamp mellem jagerfly.
Under de indledende faser af Battle of Britain viste Luftwaffes
"Finger Four" formation at være Fighter Commands "Vic" formation
overlegen. Fighter Command overgik gradvis til "Finger Four"
formationen.
Se
Forsvarsstrategien.
I august 1941 blev Mölders udnævnt
til Inspekteur der Jagdflieger**) med
rang af oberst, og i den stilling blev han efterfulgt af Galland, da
han omkom ved en ulykke.
O
Osterkamp - Generalmajor
Theodor Osterkamp
født 1892, i tjeneste 1914 - 1944, død
1975, alder maj 1940 - 48 år.
Ved starten af Battle of Britain var Osterkamp chef for Jagdgeschwader 51 ( 9 eskadriller af jagerfly)
i Luftflotte 2.
I juli 1940 blev Osterkamp forfremmet til stillingen som Jagdfliegerführer 1, dvs.
operativ leder leder
af hele jagerstyrken i Luftflotte 1 (Nordtyskland). I november 1940
blev han overført til stillingen som Jagdfliegerführer for
Luftflotte 2.
Osterkamp var flyverhelt fra Første
Verdenskrig, og han var en af de få piloter, der havde deltaget i
luftkampe både i Første og Anden Verdenskrig.
R
Reinhardt - Generalleutnant
Georg-Hans Reinhardt
født 1887, i tjeneste 1907 - 1945, død 1963, alder
maj 1940 - 53 år.
Ved tyskernes angreb på Vesteuropa 10. maj 1940 var Reinhard chef
for det 41. Panzerarmékorps. Korpset krydsede Meuse floden den
14. maj, og var dermed med til at gennembryde de allieredes forsvarslinje.
Den 23. maj 1940 om aftenen havde
dele af korpset netop krydset Aa-floden i Flandern ved Aire og Saint-Omer
for at starte et angreb næste dag, der skulle omringe hele den engelske hær i
Frankrig. Korpsets opklaringskampvogne var nået frem til Hazebrouck,
20 km øst for Aa-floden. Den engelske hær var på vej mod
havnebyen Dunkerque for at blive evakueret til England.
Sent om aftenen den 23. maj gav
chefen for den tyske Hærgruppe A general Rundstedt ordre til, at
ingen af hærgruppens kampvogne måtte krydse Aa-floden før tidligst
den 25. maj. Den 24. maj om formiddagen udvidede Hitler
generals Rundsteds ordre med en såkaldt førerordre - Hitlers
stopordre - , der beordrede hærgruppens kampvogne til at blive på
den vestlige side af Aa-floden og afvente nærmere ordrer.
Den engelske hær brugte dagene den
24. og 25. maj til at slippe gennem det område omkring Hazebrouck,
Reinhardts panserkorps skulle være rykket ind i, og slippe ud til
Dunkerque. Var Reinhardts panserkorps rykket ind i området den 24.
maj som planlagt, var den engelske hær blevet omringet, og havde
været nød til at overgive sig før den overhovedet var nået ud til
Dunkerque området. Se
evt.
Hitlers stopordre 01.pdf
Den 26. maj ophævede Hitler
stopordren, Reinhardts panserkorps rykkede ind i området, og var
dermed med til at omringe den franske hær i området.
Reinhardt blev udnævnt til General
der Panzertruppe den 1. juni 1940, deltog i tyskernes angreb på
Sovjetunionen i juni 1941, blev udnævnt til Generaloberst januar
1942, og blev i januar 1945 afskediget efter uenigheder med Hitler
og overført til den såkaldte Führerreserve.
Reinhardt blev i 1947 idømt 15 års
fængsel for deltagelse i krigsforbrydelser, men blev løsladt i 1952.
Rommel - Generalmajor Erwin
(Johannes Eugen) Rommel
født 1891, i tjeneste 1911 - 1944,
død 1944 (selvmord), alder maj 1940 - 49 år.
Under Hitlers angreb på Vesteuropa den 10. maj 1940 var Rommel chef for 7. Panzer Division i Hærgruppe A, der angreb
Frankrig gennem Ardennerne og krydsede Meuse floden ved Dinant den
14. maj 1940.
Rommel var egentlig infanteriofficer,
men blev udnævnt til chef for 7. Panzer Division i februar 1940.
Hovedparten af kampvognene i 7. Panzer Division var oprindeligt
tjekkiske kampvogne, der var blevet overtaget af tyskerne ved
besættelsen af Tjekkiet i 1938.
Ud over et mindre kampvognsslag ved
Arras den 21. maj 1940 blev Rommels kampvognsdivision ikke
involveret i større træfninger, før Frankrig indgik på
våbenstilstand den 25. juni 1940. Se evt.
Frankrigs fald.
I 1941 blev Rommel først udnævnt til
Generalleutenant, dernæst til General der Panzertruppen, og i 1942
til Generaloberst og Generalfeldmarschall.
Rommel er mest kendt for at være chef
for det tyske Afrika Korps i 1941-43, som til slut kæmpede mod den
engelske hær under ledelse af feltmarshal Montgomery. Tyskerne måtte
trække sig ud af Afrika i 1943.
Fra juni 1944 kæmpede Rommels
kampvognsdivisioner mod de allierede efter invasionen i Normandiet.
I oktober 1944 fik Rommel valget
mellem at begå selvmord eller blive anklaget for at være med i en
sammensværgelse med det formål at myrde Hitler. Han valgte
selvmordet, hans familie blev skånet, og han fik til gengæld en
ærefuld begravelse med fuld militær honnør for at være faldet i
kamp.
Rundstedt - Generaloberst
(Karl Rudolf) Gerd von Rundstedt
født 1875, i tjeneste 1892 - 1938,
genindtrådt 1939 - 1945, død 1953, alder maj 1940 - 65 år.
Under Slaget om Vesteuropa og Battle of Britain
var Rundstedt chef for den største af de tre tyske hærgrupper - Hærgruppe A.
Hærgruppen havde der den 10. maj 1940 - i
overensstemmelse med den såkaldte Manstein plan - angrebet Frankrig
gennem Ardennerne med 45 divisioner, heraf 7 panserdivisioner. Se
evt.
Frankrigs fald.
Rundstedt blev udnævnt til Generalfeldmarschall
i juni 1940.
Rundstedt havde i det meste af sin
tjenestetid fra 1892 fungeret som stabsofficer. I felttoget mod Polen i
september 1939 var han blevet udnævnt til chef for Hærgruppe Syd med
general Manstein som sin stabschef.
Til trods for at ideen med Hærgruppe
A's angreb gennem det uvejsomme Ardennerne stammede fra general
Manstein, var Manstein ikke Rundstedts
stabschef ved Slaget om Vesteuropa, den post var tildelt general
Sodenstern.
Under felttoget mod Frankrig udstedte
Rundstedt - efter opfordring fra general Kleist - den 23. maj den kontroversielle
stopordre til panserdivisionerne. Stopordren blev ophøjet til en
såkaldt førerordre næste formiddag efter et møde mellem Rundstedt og
Hitler.
Stopordren bevirkede, at praktisk taget hele den engelske
hær i Frankrig kunne undslippe omringning, slippe ud til Kanalkysten
ved Dunkerque og blive evakueret til England.
Rundstedt har i årene efter 1940
"indrømmet" at stopordren var en brøler af rang, og efter krigen
kastet hele skylden for stopordren over på Hitler.
Se evt.
Hitlers stopordre 01.pdf.
Den 22. juni 1940 underskriver
Frankrig våbenstilstandsbetingelserne med Tyskland, og Hitler
mangler nu kun en fredsaftale med England for at have sejret i
Slaget om Vesteuropa. England ville ikke forhandle om en
fredsaftale. Hitler gjorde klat til en invasion af England, men han
måtte opgive invasionsforsøget. Se
Seelöwe
Rundstedt deltog senere i felttoget
mod Sovjetunionen i 1941 - 42, og sluttede sin karriere som
øverstbefalende i Vesteuropa i kampen mod de allieredes styrker i
1945.
I 1945 blev han fanget af de amerikanske styrker, og han
tilbragte de næste tre år i krigsfangelejre for officerer i Tyskland
og England. Rundstedt blev frigivet i 1948. Han blev ligesom andre tyske hærchefer ikke stillet for en krigsforbryderdomstol.
Under sit ophold i
amerikanske og engelske krigsfangelejre fra 1945 til 1948 blev
Rundstedt bl.a. afhørt af sovjetrussiske officerer.
Under et sådant
forhør udtalte han, at den mest afgørende begivenhed, der ligger til
grund for tyskernes
nederlag i Anden Verdenskrig, var tyskernes
nederlag i Slaget om England. Se evt.
Kontrafaktisk.
S
Schlieffen - Generalfeldmarschall Alfred
von Schlieffen
født 1833, i tjeneste 1854 - 1905, død 1913.
Schlieffen var chef for den tyske generalstab fra 1891 til 1905. Som
generalstabschef var han ansvarlig for udarbejdelsen af den tyske
hærs forsvarsplan.
Planen fik navnet Schlieffen planen.
På grund af planens grundidé og den strategi og taktik planen
indeholdt, er den blevet betegnet som en væsentlig årsag til Første
Verdenskrigs hurtige udbrud i 1914. Se
Forhistorien.
Schlieffen blev udnævnt til
Generaloberst i 1903, og først udnævnt til Generalfeldmarschall i
1911 efter sin tilbagetræden som generalstabschef i 1905.
Schlieffen arbejdede med modifikationer til planen helt frem til sin
død i 1913.
Schlieffen har skrevet flere bøger om
krigsførelse og krigshistorie.
Sperrle -
Generalfeldmarschall Hugo Sperrle
født 1885, i tjeneste 1903 - 1944, død 1953,
alder maj 1940 - 55 år.
Under Battle of Britain var Sperrle chef for Luftflotte 3
stationeret i det vestlige Frankrig.
Luftflotte 3 udgjorde sammen
med Luftflotte 2 Fighter Commands hovedmodstandere i Battle of
Britain. Luftflotte
3 angreb hovedsageligt Fighter Commands Group 10, der var ledet af
Air Vice-Marshal
Brand. Kort se
Forsvarsstrategien.
Sperrle var med Luftflotte 3
hovedansvarlig for de natlige terrorbombeangreb mod England under Blitzen.
Stumpff - Generaloberst
Hans-Jürgen Stumpff
født 1889, i tjeneste 1907 - 1945, død 1968.
Under Battle of Britain var Stumpff chef for Luftflotte 5
stationeret i Norge og Danmark.
Luftflotte 5 udførte kun et større
angreb på England under Battle of Britain. Angrebet fandt sted den
15. august 1940, og det blev en fiasko på grund af manglende
jagerstøtte. Angrebsmålet var langt udenfor Luftflotte 5's jageres
rækkevidde.
U
Udet - Generaloberst Ernst
Udet
født 1896, i tjeneste 1915 - 1941,
død 1941 (selvmord), alder maj 1940 - 44 år.
Udet begik
selvmord. Under Battle of Britain var Udet
Generalluftzeugmeister for Luftwaffe med rang af Generaloberst.
D.v.s. at Udet var chef for Luftwaffes matrieltjeneste.
Udets selvmord skyldes tilsyneladende
hans utilstrækkelighed over for Milch, og at han følte sig svigtet af Göring.
Udet havde været en meget dygtig
pilot og en flyverhelt fra Første Verdenskrig, og han havde Hitlers
og Görings bevågenhed. Han var meget interesseret i flyudvikling.
Han havde stor indflydelse på udviklingen af bl.a. den frygtede
tyske styrtbomber J 87 Stuka.
I 1938 blev Udet udnævnt til den
nyoprettede stilling som
Generalluftzeugmeister for Luftwaffe, dvs. leder og ansvarlig for
Luftwaffes materieltjeneste. Han stod
således for udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse af fly mm.
Udet havde således en del af ansvaret for, at den tyske produktion
af fly faktisk gik ned under og de første par år efter Battle of
Britain. En af årsagerne må tilskrives Udets mangel på evner til at
styre en så stor organisation.
W
Wever - General der Flieger
Walther Wever, Generalstabschef der Luftwaffe
født 1887, i tjeneste 1918 - 1936, død 1936
(dræbt ved ulykke).
Wever var (fra 1933) Luftwaffes*) første
generalstabschef. For Battle of Britain kom Wevers død i 1936 til at
betyde, at
Tyskland ikke rådede over tunge firemotores bombefly i Battle of Britain og i
den efterfølgende offensiv Blitzen.
Wevers ide var, at Luftwaffe skulle
udgøre såvel et taktisk våben til forsvar af tysk luftrum som et strategisk våben med mulighed for at
vinde en krig ved omfattende bombeangreb mod modstanderens industri,
især våbenindustri. Med hensyn til Luftwaffes strategiske muligheder var
Wever - ligesom RAF Marshal Trenchard -
tilhænger af
Giulio Douchets teorier om et flyvevåbens
strategiske mål
forsvarsstrategien pkt. 4.1.2.
Wever havde derfor indtil sin død i
1936 bl.a. forestået udviklingen af et stort firemotoret bombefly -
den såkaldte Ural bomber.
Ved hans død i 1936 var udviklingen af en tilfredsstillende flytype
til at opfylde de strategiske mål endnu ikke færdig. Se
Flytyperne.
Under indflydelse af Udet, Jeschonnek
og Kesselring blev målet med Luftwaffe i 1936 ændret til primært at være
en taktisk
støtte for hæren. I denne funktion var lette bombefly mere
nødvendige. Tyskland fik således ikke udviklet firemotorede
bombefly197,198, som med deres store bombelast måske kunne have haft en afgørende indvirkning på
Blitzen.
En medvirkende årsag til afviklingen af Ural
bomber projektet var mangel på aluminium197,198.
Realistisk set, havde Tyskland i 1936 - 1938 ikke råmaterialer
(aluminium) og produktionskapacitet nok til at satse på flere
programmer for egentlig bombefly.
Willhelm II - Kaiser Friedrich Willhelm
Albert Victor
født 1859, udnævnt til kejser 1888,
abdiceret 1918, død 1941.
Kejser Willhelms mest
markante handling var hans opløsning af den gensidige balance mellem
Europas stormagter som rigskansler Bismarck havde etableret efter
krigen mellem Frankrig og Tyskland i 1871.
Årsagen til opløsningen af den
gensidige balance skyldtes dels Tysklands nye position som Europas
økonomisk set stærkeste stormagt, og kejser Wilhelms aversion mod
Rusland.
Som konsekvens af kejser Willhelms
ønsker om en ny position for Tyskland afskedigede han i 1890
rigskansler Bismarck. Se
Forhistorien.
Reaktionen blandt Europas stormagter
var, at Frankrig og Rusland i 1892 indgik i en alliance mod
Tyskland. Det var hovedårsagen til, at Tyskland tabte Første
Verdenskrig i 1918.
*)
På grund af Versailles traktatens bestemmelser (fra 1919) måtte Tyskland ikke oprette et flyvevåben.
I 1933 blev et flyvevåben alligevel oprettet, men det
blev holdt skjult for omverdenen ved at være organiseret under det
civile tyske luftfartsministerium. Til trods for Versailles
traktaten oprettede Tyskland alligevel officielt et flyvevåben - Luftwaffe
- i
1935 uden at det fik nogen konsekvenser.
**)
Inspekteur der Jagdflieger (senere betegnelse General
der Jagdflieger) har ansvaret for træning og udvikling
af jagerstyrkernes taktik under luftkampe.
Noter
|